Portugal gav Danmark en hjælpende hånd

Cristiano Ronaldo og co. gav Danmark en tiltrængt håndsrækning med en kneben 1-0 sejr i Albanien

Cristiano Ronaldo og Portugal vandt i Albanien. (Foto: Jens Dresling)
Cristiano Ronaldo og Portugal vandt i Albanien. (Foto: Jens Dresling)

Det er måske meget godt, at der en god måned til Danmarks skæbnekamp i Braga mod Portugal i EM-kvalen.

For der er god grund til at genopfriske matematik-kundskaberne inden den 8. oktober efter tirsdagens to kampe i Danmarks gruppe.

Morten Olsens udvalgte formåede som bekendt ikke selv at levere varen og spillede skuffende 0-0 i Armenien.

Derfor ville det være vand på Danmarks mølle, hvis der blev fundet en vinder i Elbasan, hvor Albanien tog imod Portugal.

Agger: Vi gør det svært for os selv

Og det gjorde der, men det holdt hårdt, før Portugals Miguel Veloso pandede sejrsmålet ind i det 90. minut

For selv om Portugal dominerede tungt før pausen, kunne gæsterne ikke omsætte overtaget til scoringer.

Ronaldo testede flere gange Etrit Berisha i Albaniens mål, mens Nani måtte se en afslutning prelle af på stolpen.

Efter pausen vågnede Albanien op, og portugals mål ryster endnu efter, at Sokol Cikalleshi tæskede bolden på stolpen via Pepe.

Durmisi har grebet chancen: Kan ikke bruge det til noget

Til sidst kunne og burde en helt fri Eliseu have sikret Portugal sejren, men alene med Berisha løftede han bolden forbi mål.

Dermed beholder Portugal førstepladsen med 15 point, mens Danmark indtager andenpladsen med 12, et mere end Albanien, som dog ligesom Portugal har spillet en kamp færre.

Det betyder, at Danmark stadig kan nå EM via en af de to øverste pladser i gruppen. Dog kun, hvis de øvrige resultater flasker sig - og Portugal bliver besejret 8. oktober.

 Delaney: Ikke i vores hænder længere