Presset landstræner går amok: 'Det er skøre løgne'

Den tyske træner Christoph Daum råbte højt på pressemødet efter Rumæniens sejr mod Chile

Christoph Daum raser over journalister, der igen og igen spørger til, om han skal fyres. Foto: All Over
Christoph Daum raser over journalister, der igen og igen spørger til, om han skal fyres. Foto: All Over

Det var forventet, at Rumænien, Danmark og Polen skulle kæmpe om VM-pladserne i Danmarks kvalifikationsgruppe E, men mens Danmark har skuffet en anelse, så er Rumæniens chancer næsten helt udspillede.

I seks VM-kvalifikationskampe er det kun blevet til sejr i udekampen mod Armenien. Tirsdag blev det dog til en overbevisende 3-2-sejr mod næste uges Confederations Cup-favoritter fra Chile, men da rumænernes tyske cheftræner Christoph Daum alligevel blev spurgt til, hvornår han går af som landstræner, så flippede han ud og rasede på pressemødet.

- Det er slet ikke et emne. Jeg ved ikke, hvad du ønsker at konstruere. Det er altid det samme. Jeg hører igen og igen, at jeg burde træde tilbage, sagde Daum ifølge Bild.

Så hidsede Daum sig yderligere op.

- Giv mig en grund ud fra mit arbejde, og hvad vi har opnået, og hvad vi planlægger for fremtiden, hvorfor jeg skulle stoppe. Er det kun på grund af resultaterne?

- Hvis jeg er overbevist om dig som journalist, så vil jeg aldrig fyre dig. Men du må være overbevist, lød det fra Daum.

- Hvis du har tid og virkelig vil være åben, så vil jeg sidde med dig en time, to timer, tre timer og tale om fodbold, men hvis jeg taler med dig, så bruger du ikke en procent af det, men vender det om og fortæller løgne, selvom jeg fortæller dig alle fakta, så er du ikke interesseret, argumenterede Daum.

- Du er kun interesseret i, om jeg vil træde tilbage, og om forbundet skal betale mig, hvis de fyrer mig. Det er alt sammen skøre løgne. Intet er bevist. Når du viser dit ansigt, så føler jeg, at du ikke er rumæner, men at jeg er mere rumænerne end dig. Det er min mening, nærmest råbte Daum til de overraskede journalister.

- Det er min mening. Jeg identificerer mig mere med det rumænske folk end dig. Du går i en ødelæggende retning. Du hjælper ikke til. Du ødelægger det, råbte Daum.

Se raseri-udbruddet fra pressemødet her:

63-årige Christoph Daum har haft en markant trænerkarriere, hvor han lagde ud som træner for Morten Olsen og Flemming Povlsen tilbage i slutningen af 1980'erne.

Senere har han trænet fire øvrige Bundesliga-klubber, ligesom han har styret belgiske Club Brugge, østrigske Austria Wien og i fem omgange har været træner i tyrkiske klubber.

Tilbage i år 2000 blev han udnævnt til tysk landstræner, men kontrakten blev annulleret igen, da Daum erkendte at have taget kokain. I sommeren 2016 blev han så endelig landstræner, men altså for Rumænien, hvor han blev nationens blot anden udenlandske landstræner i historien.

Daum på pressemødet (Fotos: All Over):

 

Se også: Efter kanonslag: FIFA åbner sag mod dansk modstander

Se også: To’er-regnskabet: Islandsk sejr dyr for Danmark

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere