Annonce:
Annonce:

Pukki slår legendes rekord

Teemu Pukki scorede begge mål, da Finland på udebane slog Kasakhstan med 2-0 i VM-kvalifikationen

Teemu Pukki har nu scoret 33 mål i 98 landskampe for Finland. Foto: Pavel Mikheyev/Reuters
Teemu Pukki har nu scoret 33 mål i 98 landskampe for Finland. Foto: Pavel Mikheyev/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki er den mest scorede spiller i finsk landsholdsfodbold for herrer.

Tirsdag eftermiddag scorede den 31-årige angriber begge mål i Finlands 2-0-sejr på udebane mod Kasakhstan i VM-kvalifikationen, og dermed overgår han nu legenden Jari Litmanen.

Litmanen, der havde sin storhedstid i Ajax, men også repræsenterede blandt andet Liverpool og Barcelona, nåede at bidrage med 32 mål i 137 landskampe for Finland.

Pukki er med sine scoringer tirsdag oppe på 33 mål i 98 kampe.

Sejren betyder samtidigt, at Finland stadig er i spil til en plads ved VM i Qatar i 2022.

Finland og Ukraine har begge otte point for seks kampe i pulje D, som Frankrig fører med 12 point. Bosnien-Hercegovina har seks point for fem kampe på fjerdepladsen.

Kun vinderen af hver pulje ryger direkte til VM, mens toeren ryger videre til playoff.

Pukki, der til dagligt spiller i Premier League-klubben Norwich, viste fornemt sin store målnæse frem i sejren over Kasakhstan.

Kort inden pausen spillede Finland kort og hurtigt frem mod Kasakhstans felt, og da to forsvarsspillere ikke fik clearet i tide, da de havde muligheden, snuppede Pukki bolden, vendte rundt og sparkede Finland på 1-0.

Pukki var på pletten igen kort inde i anden halvleg.

Midtbanespilleren Urho Nissila forsøgte sig med et skud fra distancen, som keeperen ikke kunne holde fast i, og så stod Pukki klar til at sende riposten i nettet til 2-0.

Følg Ekstra Bladets livedækning af Danmarks VM-brag før, under og efter landskampen her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: