Raser over dette vanvid

Tysklands Leroy Sané er på mirakuløs vis uskadt efter en forfærdelig tackling fra Serbiens Milan Pavkov under onsdagens venskabskamp mellem de to lande

Det kunne have kostet Leroy Sané umådeligt dyrt, at han stod i vejen for Milan Pavkov onsdag aften. Video: Discovery Networks Danmark

Det er en af den slags tacklinger, der instinktivt får seeren til at vride ansigtet i smerte-folder og forvente det værste.

Når en velvoksen mand sætter både kropsvægt og støvleknopper mod en modstanders ankel, kan resultatet være altødelæggende og fremkalde billeder, som de fleste af os ville ønske, vi aldrig havde set.

Og onsdag aften var det altså Manchester Citys Leroy Sané, der måtte lægge krop til endnu et psykotisk eksempel på en tryk-test af den menneskelige knoglestruktur.

Low hilser Sané velkommen til pressekonferencen forud for onsdagens venskabskamp. Foto: TOBIAS SCHWARZ/Ritzau Scanpix
Low hilser Sané velkommen til pressekonferencen forud for onsdagens venskabskamp. Foto: TOBIAS SCHWARZ/Ritzau Scanpix
 

I kampens døende minutter satsede Serbiens Milan Pavkov hele butikken i et forsøg på at stoppe den hurtige tysker, hvilket førte til episoden, som Sané heldigvis slap uskadt fra.

Pavkov modtog til gengæld helt korrekt et rødt kort og march-ordre for sin hjerneblødning, og efter kampen var den tyske landstræner Joachim Low klar i sin vurdering af begivenhederne.

- Det var en forfærdelig tackling. Sané var heldig, at han ikke blev skadet, men den slags tacklinger kan brække knogler, sagde han efter kampen.

Leroy Sané var efter kampen selv hurtig til at tale eventuelle bekymringer ned.

- Tacklingen så værre ud, end den var. Min ankel har det helt fint, skrev han på Twitter.

Kampen mellem de to nationer endte 1-1, efter at Leon Goretzka i anden halvleg udlignede det føringsmål, som Frankfurt-kometen Luka Jovic havde skaffet gæsterne i det 12. minut. 

Kampen var tyskernes første, siden Joachim Low forrige måned annoncerede et generationsskifte hos Die Mannschaft, hvor det blev til et permanent farvel til Bayern Muchen profilerne Mats Hummels, Jérôme Boateng og Thomas Müller.

Se også: Tysk landstræner smider bombe: Dropper guldvindere permanent

Derfor er en lang række unge spillere med i truppen i denne omgang, og de tyske fodboldfans vil være spændte på at se, hvordan generationsskiftet skrider fremad allerede på søndag, når Tyskland indleder deres EM kvalifikation ude mod Holland. 

Serbien starter deres jagt på slutrunden mandag ude mod de regerende mestre fra Portugal.

Se også: Dansk målkonge melder afbud: - Det er selvfølgelig ærgerligt

Se også: Superstjernen gør det igen: Nyt billede chokerer

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere