Real Madrid-stjerne revser journalist: - Du skriver alligevel, hvad du vil

Der var trykket stemning til pressemødet forud for kampen mellem England og Spanien lørdag, da Isco valgte at svare en journalist meget hårdt på et spørgsmål

Isco (nr. to fra venstre) er en af de mange store stjerner på det spanske landshold. Foto: OZAN KOSE
Isco (nr. to fra venstre) er en af de mange store stjerner på det spanske landshold. Foto: OZAN KOSE

Spanien røg ud af VM allerede i ottendedelsfinalen mod Rusland, da de tabte efter straffesparkskonkurrence.

Det var et kæmpe nederlag for den store fodboldnation, som mange forventede ville nå langt i turneringen.

Ikke nok med, at de tabte kampen på banen, så tabte holdet også kampen i medierne efterfølgende, hvor de fik meget kritik fra stort set alle sider.

En af de journalister, som var hård ved landsholdet efter VM, var Diego Torres, som skriver for det spanske medie El País.

Det lagde de mærke til på det spanske landshold, og han fik lov at smage sin egen medicin, da han på pressemødet forud for kampen mellem England og Spanien stillede et spørgsmål til Real Madrid-stjernen Isco, skriver AS.

Spørgsmålet handlede blot om, hvordan Isco foretrak at spille mod et lavtstående hold, men han måtte selv gå i defensiven efter at have spurgt.

- Jeg kommer ikke til at svare på spørgsmålet, for du skriver jo alligevel, hvad du vil, i avisen. Så jeg vil lade dig fortsætte på den måde, sagde den spanske stjernespiller.

- Vi er dem, der spiller på landsholdet, men vi har brug for folk omkring os, som hjælper os i stedet for at lægge forhindringer. Det får vi ikke noget ud af, fortsatte han.

Spanien slog England 2-1 på udebane lørdag aften. Og siden udradererede de tirsdag aften Kroatiens VM-sølvvindere med 6-0 tirsdag aften. Begge gange med Isco i en af de bærende roller.

Se også: Jubler over markant forandring: Dansker tager Liverpool med storm

Se også: Heltene fra Tarup hjemme igen: - Åge kan bare ringe

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen