Den langvarige fodboldkonflikt mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og spillerne på henholdsvis kvindelandsholdet og herrernes U21-landshold i fodbold har påvirket DBU's regnskab for 2017 i negativ retning.
I alt har konflikten kostet DBU 2,8 millioner kroner i merudgifter til bøder og krav fra Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) og fodboldforbundene i Holland og Sverige.
Dertil kommer udgifter til juridisk bistand i forbindelse med forhandlinger om en ny landsholdsaftale. Det meddeler DBU i forbindelse med regnskabet for 2017, som bestyrelsen har godkendt.
Kvindelandsholdet i fodbold måtte som følge af en manglende landsholdsaftale aflyse den udsolgte testkamp mod Holland i Horsens samt VM-kvalifikationskampen på udebane mod Sverige.
DBU kommer trods konfliktens negative præg ud af 2017 med et overskud på 1,9 millioner kroner, hvilket er bedre end forventet.
EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi
Det skyldes blandt andet den sportslige succes for herrelandsholdet, som kvalificerede sig til VM i fodbold.
På vej mod VM-billetten blev hjemmekampene mod Polen, Rumænien og Irland spillet for fulde huse. Det medvirkede til, at DBU tjente otte millioner kroner mere på billetindtægter end i 2016.
Samtidig trak kvindelandsholdets EM-sølv og U21-landsholdets EM-deltagelse også i en positiv retning. De to slutrundedeltagelser sikrede 2,3 millioner kroner mere i DBU's kasse.
DBU budgetterer med et underskud i 2018 på ti millioner kroner. Året efter ventes overskud på fem millioner kroner.
Skæbnedag for danske fodboldkvinder - her er UEFA's dom
Spillerbossen bryder endelig tavsheden: Derfor fortryder han intet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.