Reklamesøjle for udskældt regime

Nadia Nadim optræder i positivt live-show forud for VM 2022 i Qatar

Qatar forsøger at ændre negativt fokus, og nu har de også inviteret Nadia Nadim. Foto: Emma Sejersen/Polfoto
Qatar forsøger at ændre negativt fokus, og nu har de også inviteret Nadia Nadim. Foto: Emma Sejersen/Polfoto

Der var korruption indblandet i valget, alt skal bygges op fra nul, der er nul fodboldhistorie, slutrunden skal flyttes til vinter-perioden, vejret er alt for varmt, og så overholder de ikke menneskerettighederne.

Kritikken er væltet ned over Qatar, siden de i 2010 blev valgt som værtsnation for VM 2022.

Nu har Qatar imidlertid startet en charmekampagne kaldet 'Generation Amazing' på VM-slutrundens officielle hjemmeside, hvor de forsøger at ændre fokus til det mere positive, og her er den danske kvindelandsholdsangriber Nadia Nadim inviteret med i denne uges live-udsendelse på Instagram.

- PSG-sensationen vil komme med et inspirerende indblik i sin baggrund og initiativer i kampen for ligestilling mellem kønnene i fodbold og andre steder, siger programdirektør Nasser al-Khori ifølge Gulf Times.

Se også: VM starter mandag klokken 11

Migrantarbejdere i Qatar lever ofte under usle forhold. Nu viser det sig, at stadionarbejdere ikke har fået løn i månedsvis. Foto: Lars Poulsen Sport - 11. jun. 2020 - kl. 06:04 VM-arbejdere snydt for løn i månedsvis

Nadia Nadim jubler over scoring for landsholdet. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Nadia Nadim jubler over scoring for landsholdet. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Se også: 20 år efter flugt: - Jeg tager chancen

Også Ibrahim Khalfan, der var en del af Qatars OL-hold i 1984 og er ambassadør for VM 2022, er med i live-udsendelsen, og der bliver smurt tykt på i forhold til hans kvaliteter.

- Vi er glade for at have Qatar-legenden, der vil tale om sine store resultater i qatarsk fodbold, ligesom han vil give indblik i den rige fodboldhistorie i landet, lyder det.

På den officielle VM-hjemmeside qatar2022.qa kan man læse mere om 'Generation Amazing'

Her kan man blandt andet læse om, at initiativet har hjulpet 150 skolebørn i Qatar til at lære at spise sund mad og træne, ligesom en række grønne initiativer menes at have været en succes.

Tidligere har også navne som Xavi, Justin Kluivert, Cafu, Nigel de Jong og Tim Cahill været med i Qatar-showet på Instagram, hvor Nadim er med denne onsdag.

Diana Nadim har fundet lykken ved boksning efter en barndom med op- og nedture. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Storesøster er fodboldstjerne - lillesøster deler øretæver ud

Se også: Nadia Nadim blander sig: - Det gør mig ked af det

Se også: Tager hul på tabu