Rekord-stor interesse: Så svært bliver det at få EM-billetter

UEFA har modtaget ansøgninger om 19,3 millioner billetter til EM 2020, der blandt andet spilles i København

Der er rift om billetterne, når der skal spilles EM i Telia Parken. Foto: Jens Dresling.
Der er rift om billetterne, når der skal spilles EM i Telia Parken. Foto: Jens Dresling.

Der er rift om billetterne til næste års herre-EM i fodbold, der spilles i 12 forskellige europæiske byer, blandt andet København.

Efter den første ansøgningsrunde om billetter, der sluttede i sidste uge, har Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) modtaget tilkendegivelser om køb af 19,3 millioner billetter. 1,5 millioner billetter var sat til salg, og der skal derfor trækkes lod blandt de ansøgere, der har ønsket at købe billetter.

Interessen for EM-billetter er på et rekordhøjt niveau. I forbindelse med det første billetsalg til EM 2016 i Frankrig havde fodboldfans anmodet om at købe 11 millioner billetter. Det skriver UEFA på sin hjemmeside.

Mest populær er næste års EM-finale på Wembley. 1,9 millioner fans har ønsket at købe billet til kampen, hvor der i første omgang er sat cirka 43.500 billetter til salg. Dermed vil cirka hver 44. ansøger få lov til at købe en finalebillet.

Fire af EM-kampene skal spilles i Parken i København. Der er tale om tre gruppekampe og en ottendedelsfinale. Kvalificerer Danmark sig til slutrunden, får Christian Eriksen og co. hjemmebanefordel i to gruppekampe.

Den næste salgsfase af EM-billetter begynder til december efter EM-lodtrækningen.

Antoine Griezmann er ny FC Barcelona-spiller, men overgangen fra Atletico Madrid forløb langt fra uproblematisk. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 15. jul. 2019 - kl. 08:12 Gigant-handel endte i kaos: - En skam

Se også: Presser på for drømmeskifte

Sport og Spil NU starter Superligaen: Sådan står FCK

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere