Ren katastrofe: Alle er klar til at ofre kvindelandsholdet

Nils Nielsen mener, at DBU og Spillerforeningen er villige til at ofre landsholdet i højere sags tjeneste

Allan Olsen er rasende over det 'absurde teater', DBU og Spillerforeningen har sat op

For mindre end tre måneder siden var landstræner Nils Nielsen med til at føre kvindelandsholdet til stor succes ved EM i Holland, hvor det blev til sølv.

Siden stoppede han, og nu kan han fra afstand se det hele falde fra hinanden.

Onsdag meddelte Dansk Boldspil-Union (DBU), at fredagens VM-kvalifikationskamp mod Sverige bliver aflyst som følge af den verserende konflikt mellem DBU og Spillerforeningen.

Nils Nielsen ser aflysningen af fredagens kamp som et tegn på, at landsholdet ganske enkelt ikke er vigtigt for nogen af parterne.

- Dette her viser, at kvindelandsholdet ikke er vigtigt for nogen af parterne. Både DBU og Spillerforeningen er villige til at ofre kvindelandsholdet i en højere sags tjeneste, siger Nils Nielsen til Jyllands-Posten.

Nils Nielsen kommer med sit bud på, hvorfor parterne ikke kan blive enige. Foto: Lars Krabbe
Nils Nielsen kommer med sit bud på, hvorfor parterne ikke kan blive enige. Foto: Lars Krabbe
 

Endnu er det uvist, hvilke konsekvenser aflysningen får for kvindelandsholdet. I værste fald kan holdet blive udelukket fra de forestående slutrunder herunder OL.

- Problemet er, at spillerne ikke har været klar over, at dette her kunne ske, at man nærmest lukker landsholdet i fire år. For det tror jeg ikke, spillerne var interesserede i, siger Nils Nielsen.

Han mener, at parterne signalerer til omverdenen, at man ikke ønsker et kvindelandshold.

- Det er en katastrofe, at parterne ikke kunne blive enige. Vi havde bygget en masse op, der skulle bruges i forhold til planen om at komme til OL. Det gør man nu umuligt.

- Det naturlige er, at Danmark bliver udelukket fra VM-kvalifikationen, og så ryger OL også.

- Vi skulle have brugt de kommende år på at profilere sporten yderligere, så hvad fanden er det, der foregår: Nu har vi ikke længere et kvindelandshold, siger den tidligere landstræner.

Interaktivt element

Landsholdsfodbold - 18. okt. 2017 - kl. 12:00 Fodbold-farcen er total: Aflyser afgørende VM-kamp

Landsholdsfodbold - 18. okt. 2017 - kl. 12:21 Dansk VM-kamp aflyst: Nu tager Sverige fat i UEFA

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen