Hold nu op, hvor er EM bare en herlig fodboldfest!
Danmark er i kvartfinalen i en stor turnering for første gang siden VM i 1998, og mod Wales blev det to gange Kasper, der leverede de største præstationer.
Kasper Dolberg kom, så og scorede to gange på sin gamle hjemmebane, men Kasper Hjulmand igen leverede varen ved taktikbrættet.
Læs Ekstra Bladets karakterbog her:
Karakterer: Wales-Danmark
Kasper Schmeichel
Det blev heldigvis en af de kampe, hvor den danske målmand ikke var overbebyrdet. Sikker i det, han måtte forholde sig til.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Andreas Christensen
Havde som resten af den danske defensiv indledningsvist store problemer med Bale, men fik lukket ned for waliserne.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Simon Kjær
Den danske kaptajns skade var lørdagens dårligste nyhed i Amsterdam. Ham kan Danmark ikke undvære i kvartfinalen.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Jannik Vestergaard
Blev tørret af Bale i kampens indledning, men leverede sidenhen en stærk præstation. Høj kvalitet i pasningsspillet.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Jens Stryger Larsen
Med fra start på grund af Daniel Wass’ sygdom. Byggede videre på gode præstationer som indhopper i de seneste kampe.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Pierre Emile Højbjerg
Den nye chef på den danske midtbane leverede en ny pragtpræstation. Er blevet uundværlig for Kasper Hjulmand.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Mikkel Damsgaard
Stortalentet var måske knap så fremtrædende som i de tidligere kampe, men assist til Dolbergs første scoring.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Thomas Delaney
Der er aldrig noget at udsætte på arbejdsindsatsen fra midtbanekrigen med de mange meter i benene. Men mod Wales så han slidt ud.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Joakim Mæhle
Wingbacken er ved at erobre fodbold-Europa. Ny drømmekasse fra Atalanta-spilleren, der igen beviste, at han er en af EM’s bedste på sin position.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Kasper Dolberg
Inden Wales var hans landskampsscoringer faldet mod nationer som Moldova og Georgien. Nu viste han klassen på den største scene.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Martin Braithwaite
Enormt løbearbejde fra Barcelona-spilleren, der var voldsomt involveret i 2-0 scoringen, og til sidst endda selv fik lov til at score sit første slutrundemål.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Mathias Jensen
Kom ind for Thomas Delaney efter 60 minutter og var med til at køre den vidunderlige arbejdssejr i hus.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Christian Nørgaard
Kom ind for Mikkel Damsgaard efter 60 minutter og bidrog med stabilitet på og ro i den afsluttende fase af kampen.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Andreas Cornelius
Kom ind for Kasper Dolberg efter 70 minutter. Tjuhej for et indhop. Den store forward var flyvende. Manglede bare målet.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Nicolai Boilesen
Kom ind Jens Stryger Larsen efter 76 minutter.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Joachim Andersen
Kom ind for Simon Kjær efter 76 minutter.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Kasper Hjulmand
Sikke en triumf for den danske landstræner. Måtte undvære den taktisk vigtige Yussuf Poulsen, men så HELT rigtigt med Kasper Dolberg.
Foto: Anders Kjærbye/DBU