Røg ud som tabere - hyldet af præsidenten

Madagaskars fodboldlandshold blev mødt af tusindvis af fans og præsidenten for landet, da de vendte hjem fra de afrikanske mesterskaber

Folk strømmede ud i gaderne lørdag, da landsholdet vendte hjem til Antananarivo. Foto: Rijasolo/AFP/Ritzau Scanpix
Folk strømmede ud i gaderne lørdag, da landsholdet vendte hjem til Antananarivo. Foto: Rijasolo/AFP/Ritzau Scanpix

Det er som regel ikke fodbold, man forbinder med verdens fjerdestørste ø, Madagaskar, ud for Afrikas østkyst.

Det er der blevet lavet godt og grundigt om på de forgangne uger, hvor holdets udvalgte landsholdsspillere har imponeret ved de afrikanske mesterskaber i Egypten.

Stik mod forventning debuterede øboerne i turneringen med storm og nåede frem til kvartfinalen, hvor de dog tabte 3-0 til Tunesien.

I kvalifikationen havde de slået Sudan og Ækvatorialguinea på udebane samt klaret uafgjort hjemme mod Senegals giganter. Resultater der for verdensranglistens nummer 108 er ret så fornemme.

I selve turneringen fortsatte de gode resultater. 2-2 mod Guinea i åbningskampen blev fuldt op af 1-0 over Burundi, inden magien indtraf i den sidste gruppekamp. Her vandt man 2-0 over Nigerias forhåndsfavoritter, hvilket fik euforien til at eksplodere i hjemlandet, hvor langt størstedelen af de godt 24 millioner indbyggere - sådan har det virket - har fulgt deres helte.

Se også: Stjernens kys tog fusen på en hel nation

Det kvalificerede holdet til 1/8-finalen - endda som gruppevinder og dermed en kamp mod DR Congo. Var de blevet toer, var det Cameroun, en anderledes hård modstander, der havde ventet.

Tunesien stoppede festen
Nu blev det DR Congo, og dem besejrede Madagaskar efter straffesparkskonkurrence, hvorfor hovedstaden Antananarivo gik helt amok.

Festen stoppede i kvartfinalen, men det var rent sportsligt. For millionerne på Madagaskar skal der mere til at slå dem ud af kurs, efter det historiske ridt, landsholdet har været igennem.

Det fik spillerne at mærke ved hjemkomsten lørdag.

Folkemængden var enorm, da Madagaskars fodboldlandshold vendte hjem fra African Cup of Nations. Foto: Rijasolo/AFP/Ritzau Scanpix

1 af 11 
2 af 11 
3 af 11 
4 af 11 
5 af 11 
6 af 11 
7 af 11 
8 af 11 
9 af 11 
10 af 11 
11 af 11 

Og det var scener, der mindede om dem, det danske fodboldlandshold oplevede 27. juni 1992, da de vendte hjem fra Sverige med EM-pokalen i bagagen.

Måske endda vildere. For allerede i Ivato International Airport et godt stykke nord for Antananarivo var der proppet med mennesker, der var mødt op med flag og landsholdstrøjer og det bedste humør, de har benyttet sig af i årtier, fristes man til at sige.

Elektrisk stemning
Der var en fest af en anden verden, hvis man skal tro forlydener fra lufthavnen. I hvert fald skal der være lydt et brøl, der må have fået løverne inde på fastlandet til at måbe.

Se også: Nadia Nadim blander sig: - Det gør mig ked af det

Og det fortsatte derfra i åben bus ind til byen og gennem hovedstadens gader, hvor tusinder og atter tusinder var kommet ud for at hylde dem.

- Stemningen er elektrisk. Mange mennesker bærer de nationale farver (rød og mørkegrøn, red.), mens andre har hatte og billeder af spillerne, er en fan citeret for at sige til Ducor Sports.

I hjertet af Antananarivo - nær hjemmebanen Mahamasina stadium - fortsatte festlighederne, inden de lørdag aften var til middag hos landets præsident, Andy Rajoleina.

Hyldesten kommer i kølvandet på landstræner Nicolas Dupuis' udbrud mod fodboldforbundet efter kampen mod Tunesien. Den franske træner har manglet opbakning og samarbejde, hvilket fik ham til at true med at skride.

Han var dog med på flyveren hjem og i bussen gennem byens gader. Så mon ikke han lige har nappet en middag med præsidenten, inden han er vendt hjem til Frankrig.

Se også: Forandrer verden: Sviner Trump i nyt tv-interview

Åge Hareide fortæller løs i aktuelt interview. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Landsholdsfodbold - 9. jul. 2019 - kl. 08:14 Hareide afslører: - Jeg har fået attraktivt jobtilbud

Se også: Messi risikerer gigant-straf

Se også: Blodige billeder: Knæ smadret i hovedet

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

Joachim Andersen sætter her sin signatur på aftalen med Lyon. Privatfoto Sport og Spil Bagom kæmpe-transferen: Sådan blev Joachim Danmarks dyreste

Peter Foldgast overtog FC Roskilde-truppen i de sidste kampe i sidste sæson, der fik en yderst turbulent afslutning for truppen i det midtsjællandske, men for 'Peter' i særdeleshed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mistænkt for matchfixing: Nu fortæller han sin historie

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere