Roligan-boss har fået nok: Få fingeren ud!

DBU og Spillerforeningen ligger i konflikt. Begge parter burde rykke sig, mener landsholdsfan Claus Amondsen

John "Faxe" Jensen skal træne landsholdet, men hvor god en træner er han? (Producer: Martin Lorentsen)

Det er latterligt, at landsholdet sender et alternativt landshold til træningskampen mod Slovakiet.

Det mener, den tidligere formand af De Danske Roligans og en af talsmændene for landsholdets fanklub, Claus Amondsen.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har tirsdag udtaget et alternativt landshold, der skal spille testkampen mod Slovakiet onsdag på udebane.

Claus Amondsen har fået nok af konflikten. Foto: Privatfoto
Claus Amondsen har fået nok af konflikten. Foto: Privatfoto
 

- Det er forkasteligt, at man overhovedet sender en flok - undskyld mig - 2. divisionsspillere og måske nogle superligaspillere afsted, siger Claus Amondsen.

Foreningen De Danske Roligans eksisterer ikke længere, men landsholdet har en fanklub, hvor Claus Amondsen er en af talsmændene.

Han mener, at konflikten skulle have været løst for længe siden, og at situationen er stukket af. Både Spillerforeningen og DBU bør kunne rykke sig, mener han.

- De skal se at få fingeren ud begge parter, og se at få det løst, siger Amondsen.

- For mig må det være en ære at stille op for sit land, måske mener spillerne, at jeg er helt forkert på den, men det synes jeg.

At der sendes et landshold til kampen mod Slovakiet, mener han er unødvendigt. Men til kampen søndag mod Wales, som er en kvalifikationskamp, skal der stilles hold, understreger han.

- Det er en træningskamp, som de ikke kan bruge til noget som helst. Det er klart, at det skal løses til kampen på søndag. Det er vigtigt, for ellers tror jeg ikke, at de slipper lige så billigt, som damerne gjorde, siger Amondsen.

Nogle af spillernavnene til det alternative landshold er offentliggjort. Det drejer to spillere fra Avarta-spillere. Holdets topscorer Christian Offenberg samt målmanden Morten Bank er udtaget.

Avarta ligger næstsidst i 2. division med en sejr i seks kampe.

Den tidligere landsholdsspiller John 'Faxe' Jensen og Hasse Kuhn, der til daglig er træner for Skjold Birkerød i Danmarksserien, skal stå i spidsen for landsholdet mod Slovakiet.

Se også: Slovakkerne sukker: Landskamp bliver værdiløs

John 'Faxe' Jensen er trådt til som midlertidig landstræner - her ses han inden afgangen fra Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 16:28 Paranoia i DBU - 'landsholdet' i skjul bag brandbiler

Claus Bretton-Meyer har hyret en psykolog til de nye landsholdsspillere. Foto: Phillip Davali Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 16:04 DBU hyrer psykolog - frygter chikane mod det 'nye' landshold

7 kommentarer
Vis kommentarer