Roy Keane fanget på optagelser: Nedgør landsholdsspillere

Den iltre assistenttræner på det irske landshold er stadig temperamentsfuld, lyder det fra landsholdsspillers lydoptagelse

Roy Keane. Arkivfoto: Jens Dresling
Roy Keane. Arkivfoto: Jens Dresling

Roy Keane var kendt som en yderst temperamentsfuld fodboldspiller, og det har han taget med sig på trænerbænken, når han til daglig er assistenttræner på det irske landshold.

Det viser en WhatsApp-lydbesked, som den irske landsholdsspiller Stephen Ward har optaget og lækket på de sociale medier.

Her skulle Keane angiveligt have været så utilfreds med, at de to landsholdsspillere Jonathan Walters og Harry Arter ikke trænede med resten af holdet i tre dage, at han blandt andet kaldte dem ”fucking pricks” (forbandede idiot, red.) og andre grimme gloser.

Spillerne døjede begge med skader i perioden.  

Til sidst måtte holdkammeraterne flå Keane og Walters fra hinanden, inden det eskalerede fuldstændig. Eskapaderne skete i maj og juni, da Irland skulle spille venskabskampe mod Frankrig og USA.

Nu kommer landstræner Martin O’Neill sin assistent til undsætning. Det skriver Daily Mail.

Den irske landstræner benægter ikke, at Roy Keane har været oppe og toppes med de to spillere, men han fortæller, at Stephen Wards version ikke er sandheden.

- Først og fremmest var Stephen Ward der ikke. Der var konfrontationer, men der er forskelle på, hvad der blev sagt. Jonathan Walters har det fint. Harry Arter har det nok ikke så godt, fortalte Martin O’Neill på et pressemøde mandag.

Og landstrænerens forsvar af sin assistent stopper ikke her. Han roser nemlig Keane for at lære spillerne om disciplin og vindervilje.

- Roy ville sætte nogle krævende standarder, og det er præcis det, jeg vil have, uanset hvordan det så kommer ud.

Harry Arter, der har spillet 13 landskampe, har siden konfrontationen fortalt landstræneren, at han ikke vil udtages. Jonathan Walters spillede sin 53. landskamp i sidste uges 1-4 nederlag til Wales.

Se også: Antiklimaks for Gianluigi Buffon i Paris

Se også: Efter svensk kollaps: Landstræneren langer ud efter spillerne

Simon Kjær under VM i fodbold i juni. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 11. sep. 2018 - kl. 08:01 Simon Kjær ringede vikarspillere op før Slovakiet-kamp

Se også: Tidligere danskerklub tæt på at kollapse

Nicklas Bendtner er tilbage i Norge, hvor han tirsdag angiveligt skal have sig en snak med sin arbejdsgiver. Foto: Ritzau Scanpix Skandinavien - 11. sep. 2018 - kl. 07:24 'Jeg er glad for, at Bendtner hjalp min datter'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen