Sådan! Drømmemål sender Danmark på EM-kurs

En 2-0-sejr over Litauen betyder, at Danmark topper sin EM-kvalifikationsgruppe for U21-landshold

Robert Skov slog den danske sejr fast. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Robert Skov slog den danske sejr fast. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De danske U21-herrer i fodbold fortsætter kursen mod kvalifikation til EM-slutrunden i Italien og San Marino.

Tirsdag var danskerne på besøg i Litauen, som diskede op med en kunststofbane til opgøret.

På underlaget var Danmark bedst og vandt kampen 2-0.

Kort forinden besejrede Polen på udebane Finland med 3-1, og dermed er alt stadig åbent i gruppe 3.

Danmark topper gruppen med 19 point for otte kampe, og Polen følger efter med et point færre for lige så mange kampe.

Den direkte kvalifikation er udelukkende et slag mellem Danmark og Polen, da gruppens nummer tre er Finland med ni point.

De ni gruppevindere er direkte kvalificerede til slutrunden, og der resterer to runder i kvalifikationen, hvor Danmark blandt andre skal møde Polen på hjemmebane.

Litauen forsøgte at gøre første halvleg til en kompakt affære, og det lykkedes i indledningen.

Danmark havde svært ved at åbne det litauiske forsvar på kunstgræsset, hvor bolden ofte hoppede og dansede og gav spillerne udfordringer.

Danmark havde overvægt i spillet, og Mikkel Duelund hamrede blandt andet bolden over mål efter 20 minutter, og efter en halv time fik danskerne en stor chance mere.

Keeper Daniel Iversen reddede flot et litauisk forsøg ved den fjerneste stolpe med seks minutter igen af første halvleg.

Ellers sad danskerne på spillet, men bolden voldte problemer ved hurtige pasninger, og Litauen lurede på kontraangreb.

Få minutter før pausen trykkede Oliver Abildgaard fra AaB så af fra distancen. En litauisk forsvarsspiller fik rettet langskuddet af, og bolden røg i mål til dansk 1-0-føring ved pausen.

I anden halvleg lignede det en afgørelse, da FC Københavns Robert Skov øgede til 2-0 med et kvarter igen ved at sende bolden i mål på et oplæg fra Genk-spilleren Joakim Mæhle.

Danmark møder Polen hjemme 12. oktober og slutter EM-kvalifikationen af med et opgør hjemme mod Færøerne fire dage senere.

Tidligere tirsdag deltog Nicklas Bendtner i et pressemøde i Trondheim. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 11. sep. 2018 - kl. 18:22 Nu taler taxachaufføren - afviser Bendtners forklaring

Rosenborg nægtede at redegøre for, hvordan de ville forholde sig, hvis Bendtner skulle blive dømt. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 11. sep. 2018 - kl. 17:40 Rosenborg-boss konfronteret: Sådan ser Bendtners fremtid ud

Se også: Real Madrid-stjerne skyldig i svindel - her er straffen

Daniel Agger er havnet i en strid med den nuværende ejer af hans tidligere hus på Hvidovre Strandvej 59. Den nye ejer har konstateret forurening på grunden og kræver i omegnen af tre mio. kr. i erstatning. Agger er uden skyld i forureningen, der er sket før 1945. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Daniel Agger i bizar millionstrid

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen