Med 23 ud af 32 nationer klar til VM-slutrunden i Rusland næste år, har lettelsens suk spredt sig i mange landes fodboldhjem. I andre er der blevet bandet indædt.
Og så er der lejet midt i mellem hos den mere neutrale fodboldelsker. Han eller hun kan nemlig ærgre sig over at måtte undvære en række spektakulære profiler på tv-skærmen eller fra tribunen næste sommer.
For mens Lionel Messi i tolvte time fik reddet sin egen og Argentinas bagdel videre, så må vi undvære så mange stjerner fra udslagne nationer, at det kan være en decideret udfordring at sætte et stjernehold.
Ekstra Bladet har dog her gjort et forsøg, og længere nede kan du selv lege med:
Bænk: Bravo, Mahrez, Ramsey, Mkhitaryan, Pjanic, Ben Davies og mange flere...
På hylden lige under Messi betød flere landes VM-exit, at vi må undvære stjerner som Gareth Bale (Wales), Alexis Sanchez (Chile), Arjen Robben (Holland) og Pierre-Emerick Aubameyang (Gabon), men flere kan såmænd følge med, når playoff-kampene er overstået om en god måned.
Bale måtte se på, da Aaron Ramsey og holdkammeraterne tabte 0–1 hjemme til Irland, Arturo Vidal fulgtes med resten af Chile ud, slovakkernes exit som dårligste to’er betød farvel til Napoli-kaptajn Marek Hamsík og der er også farvel til Sloveniens og Atletico Madrids stærke, sidste skanse, Jan Oblak.
Årets spiller i Premier League 2015/16, Riyad Mahrez, sagde farvel med Algeriet, og Manchester United-stjernen Henrikh Mkhitaryan med Armenien.
Efter playoff-kampene kan VM være lukket land for Kroatiens Luka Modric, Ivan Rakitic, Mario Mandzukic og Ivan Perisic, ligesom det kan blive et vemodigt ciao til Gianluigi Buffon.
I den sammenhæng tør vi slet ikke nævne Christian Eriksen.
Himmel eller helvede: Danmark tæt på drømmeseedning til VM
Banen brød i brand: Kaos i europæisk VM-kval
USA i chok: Misser VM for første gang i 32 år