Sammenbrud: DBU og spillerne strides stadig

DBU og Spillerforeningen er fortsat uenige i den verserende konflikt, der omfatter A-landsholdet i fodbold. Tidligst mandag kan konflikten blive løst

Direktør i DBU Claus Bretton-Meyer følte, at Spillerforeningen optrappede konflikten til mødet i dag. (Foto: Lars Poulsen)
Direktør i DBU Claus Bretton-Meyer følte, at Spillerforeningen optrappede konflikten til mødet i dag. (Foto: Lars Poulsen)

Torsdagens møde mellem Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) bragte ingen afklaring i konflikten mellem landsholdsspillerne i fodbold og DBU.

I en pressemeddelelse fra Spillerforeningen fremgår det, at konflikten tidligst bliver løst mandag.

Se også: Ny ballade: Hovedsponsor truer med at forlade DBU

- Det var Spillerforeningens ønske at få realitetsforhandlinger i gang og få fastsat en proces for at komme i mål med en kollektiv aftale hurtigst muligt.

- Den drøftelse var DBU ikke klar til at tage endnu. DBU meddelte, at de ville vende tilbage til os mandag efter deres repræsentantskabsmøde lørdag, meddeler Spillerforeningen.

Ifølge DBU's administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, er Spillerforeningen selv årsag til, at torsdagens møde blev et kort et af slagsen.

- DBU føler sig pikeret over, at spillerforeningen havde en advokat fra LO (Landsorganisationen i Danmark) med til mødet.

- Vi føler det som en optrapning af konflikten. Vi kom derfor ikke tættere på hinanden ved dagens møde, siger Claus Bretton-Meyer ifølge dr.dk.

Se også: Landsholdskollaps lig med historisk dårlig ledelse

Onsdag meddelte spillerne fra A-landsholdet, U21-landsholdet og kvindelandsholdet, at de står sammen i konflikten.

DBU vil på grund af dårlig økonomi have landsholdsspillerne til at gå 17 procent ned i løn.

Hvis ikke spillerne accepterer senest mandag den 2. marts, må landstræner Morten Olsen se bort fra spillerne i det første halvår af 2015.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere