Schmeichel: Det er et ubehageligt spørgsmål

- Ingen spillere er i min tid kommet og spurgt, om de må rejse hjem, fordi de har et hårdt program på klubholdet, det viser, at den her gruppe elsker at spille for Danmark, mener Åge Hareide

Hør, hvorfor Hareide nægtede at tage en Danmark-halstørklæde om halsen efter kampen mod Schweiz. Video: dplay

AALBORG (Ekstra Bladet): Når Danmark møder Luxembourg tirsdag i en testkamp forventes de tre største profiler – Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Christian Eriksen – alle at være på banen fra start.

Kasper Schmeichel kunne ikke finde på at melde afbud til en landskamp, selv om det kun er en testkamp. Ved mandagens træning på Aalborg Stadion var han en tur i marken. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Kasper Schmeichel kunne ikke finde på at melde afbud til en landskamp, selv om det kun er en testkamp. Ved mandagens træning på Aalborg Stadion var han en tur i marken. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.

Ingen af Danmarks største profiler har ønsket at rejse hjem og forberede sig på de kommende klubkampe. Kasper Schmeichel kaldte det et ubehageligt spørgsmål, da Ekstra Bladet ville høre, hvorfor han og Christian Eriksen, der deltog på pressemødet, ikke hellere ville hjem til England i stedet for at spille en ligegyldig landskamp mod Luxembourg.

- Det her er en landskamp. Dem er der ikke så mange af. Vi lægger hjerte og sjæl i at spille de her kampe. Jeg kunne slet ikke forestille mig at tage hjem fra en landsholdssamling, siger Kasper Schmeichel.

Christian Eriksen spiller fra start mod Luxembourg tirsdag aften. Han vil ikke gå glip af en landskamp. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Christian Eriksen spiller fra start mod Luxembourg tirsdag aften. Han vil ikke gå glip af en landskamp. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.

Ved siden af ham nikkede Christian Eriksen til den bemærkning, mens Åge Hareide gav sit bud på, hvorfor de største profiler altid stiller op, når Danmark spiller.

- Ingen er nogensinde kommet til mig og sagt de vil hjem, fordi de har et hårdt program på klubholdet. De her drenge elsker at spille for Danmark. Derfor stiller de altid op, forklarer Åge Hareide.

Simon Kjær fik et trykket ribben i landskampen mod Schweiz, men det forhindrer ham ikke i at stille op i testkampen mod Luxembourg tirsdag.

- Jeg skal ikke hjem. Jeg skal spille landskamp. Og det bliver jeg med garanti frisk til, som Simon Kjær formulerede det efter 1-0 triumfen mod Schweiz.

Åge Hareide forstår de store danske forventninger til landsholdet, som han mener blev skabt på baggrund af Dynamitdrengenes succes i 80'erne. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Åge Hareide forstår de store danske forventninger til landsholdet, som han mener blev skabt på baggrund af Dynamitdrengenes succes i 80'erne. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.

Skal vinde for enhver pris
31 landskampe uden nederlag gennem mere end tre år. En enestående rekord for Åge Hareides landsholdstrupper.

På trods af den flotte statistik har landsholdsspillerne fået kritik af spillet på banen.

Det har langtfra været overbevisende, selv om resultaterne viser, at Danmark er tæt på den ottende EM-slutrunde.

En kritik, spillerne har bemærket, men langtfra er enige i. Til gengæld kan landstræneren godt forstå, at ambitionsniveauet om både at spille smukt og vinde fodboldkampe er højt i Danmark.

- Det handler om at vinde. Ingen gider at tabe. Så må vi vinde på den måde, som det nu engang kan lade sig gøre, siger Kasper Schmeichel, mens Christian Eriksen supplerer:

- Vi har en anden mening, end det I skriver i pressen. Men for os handler det altid om at vinde og komme til slutrunder, påpeger han.

Christian Eriksen vil til en slutrunde for enhver pris. Det er vigtigst at vinde, så må spillet komme i anden række. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.
Christian Eriksen vil til en slutrunde for enhver pris. Det er vigtigst at vinde, så må spillet komme i anden række. Foto: Lars Poulsen, Polfoto.

Landstræner Åge Hareide sætter tingene i et lidt større perspektiv, når det handler om måden at vinde fodboldkampe på:

- Fodbold ses med forskellige øjne. Nogle ønsker poleret champagne- fodbold, mens mange nationer har en mere pragmatisk tilgang, fordi landsholdsfodbold ikke er udviklingsbold. Der skal vindes fodboldkampe.

- Vi møder hold, der er stærkere end os på papiret. Derfor må vi spille på andre måder i visse kamp. Som mod Polen og Schweiz, hvor vi spillede på, at Andreas Cornelius skulle vinde alle luftdueller.

- Det som de danske dynamitdrenge startede, har skabt forventning til det danske landshold. Men jeg synes det er charmerende, når pressen stiller krav til landsholdet om at spille flot fodbold og samtidig vinde, uanset hvem de spiller mod, siger Åge Hareide.

Se også: Iskold reaktion: - Åge gider sgu ikke DBU

Se også: Peter Møller freder Hareide

Se også: Schmeichel efter vild kamp: Jeg snupper 50 mere

99 kommentarer
Vis kommentarer