Schmeichel: En skændsel hvis vi kommer til EM

Den tidligere danske landsholdsprofil Peter Schmeichel har kommenteret den mulige matchfixingsag fra Armenien-Albanien-kampen i Danmarks EM-gruppe

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

- Jeg er sikker på, at der fandt bedrag sted i opgøret mellem Armenien og Albanien. Selv hvis vi havde haft verdens bedste træner på bænken, så havde resultatet været det samme.

Formanden for det armenske fodboldforbund chokerede med dette opsigtsvækkende citat i sidste måned, da han blev interviewet af radiostationen Liberty i hjemlandet.

Ruben Hayrapetyan, som fodboldbossen hedder, udtalte, at nogle af spillerne i startopstillingen ikke spillede for at vinde, og at han ville gøre alt for at undersøge og belyse det.

Albanien vandt kampen 3-0 og dermed kvalificerede Balkan-nationen sig til EM på bekostning af Danmark.

Kampen mellem Armenien og Albanien i Danmarks gruppe var aftalt. Det udtaler formanden for det albanske fodboldforbund. (Foto: AP) Landsholdsfodbold - 26. nov. 2015 - kl. 11:17 Armensk fodboldboss chokerer: Matchfixing fandt sted mod Albanien

Peter Schmeichel har tidligere i sin karriere oplevet at komme med til en slutrunde på bekostning af en anden Balkan-nation, da danskerne fik foræret en EM-billet i 1992, da borgerkrigen i Jugoslavien udbrød i starten af 90'erne.

Den danske målmandslegende blev spurgt ind til matchfixing-rygterne til et arrangement i Serbien tidligere i denne uge. Og Schmeichel, der blandt andet agerer som fodboldekspert på engelsk tv for tiden, mener ikke, at Danmark fortjener at komme med til EM denne gang.

- Hele sagen er meget mærkelig. Vi sluttede på tredjepladsen i gruppen, da vi ikke spillede godt. Præsidenten for det armenske fodboldforbund har senere udtalt, at nogle af spillerne ikke spillede med rent mel i posen. Jeg er dog ikke sikker på, det er sandt, udtalte Schmeichel ifølge det serbiske netmedie b92 og tilføjede:

- Jeg tror, at UEFA og FIFA er ved at undersøge det, men hvis vi kommer med til EM på bekostning af Albanien, så vil det ikke være fortjent. Det vil være en ny skamplet på os som danskere, mener den tidligere topmålmand med henvisning til 1992.

Peter Bonde kalder det markant, mens Morten Olsen endnu ikke vil kommentere den opsigtsvækkende historie (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 26. nov. 2015 - kl. 13:57 Peter Bonde om mulig matchfixing: Det her er markant

Journalisterne til arrangementet i Beograd var også interesserede i at høre, hvordan Schmeichel oplevede hele situation omkring EM-slutrunden i Sverige.

- Vi ville gerne med til EM, men ikke på grund af en borgerkrig. Men sådan endte det dog. Vi i spillede i Jugoslaviens navn og for landets borgere - vi kørte endda rundt i busser med jugoslaviske flag. Det er meget svært at sætte ord på den oplevelse. Den dag i dag fatter jeg stadig ikke, at vi formåede at slå Tyskland i finalen, udtalte Schmeichel.

Det armenske fodboldforbund har siden hen nægtet, at præsidenten har hentydet til matchfixing. UEFA oplyste dog i en mail til Ekstra Bladet, at man undersøger sager, der virker mistænkelige.

Albanien tog til Jerevan og vandt 3-0. Til sammenligning formåede Danmark samme sted kun at spille 0-0. Spørgsmålet er nu, hvordan det kunne lade sig gøre for albanerne at vinde kampen...(Foto: AP) Landsholdsfodbold - 26. nov. 2015 - kl. 12:59 Mulig matchfixing i Danmarks gruppe: UEFA klar til at undersøge

Jim Stjerne Hansen, der er det danske medlem i UEFA's Disciplinærkomité, var ikke bekendt med sagen i, men han udelukkede ikke, at der kan rejses en formel sag.

- UEFA kan til enhver tid tage en sag op på eget initiativ. Hvis der allerede er rygter og beskyldninger i forskellige medier, så kan det formentlig også komme UEFA for øre. Og det kan også indgå i en efterforskning, påpeger han.

68 kommentarer
Vis kommentarer