Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)
Æblet falder ikke langt fra stammen. Når det handler om de særlige evner som målmænd, har Peter og Kasper Schmeichel meget tilfælles.
Det har de også på den musikalske side.
Kasper Schmeichel slapper oftest af med sin guitar, når han er til samlinger i landsholdstruppen.
Men nu er Kasper Schmeichel også gået til sangen.
Landsholdskeeperen er en af den, der synger for og med på EM-holdets nye slagsang, som Alphabeat står bag.
Sangen hedder Danmarks Dynamite, og det bliver den første sang siden 1988, hvor flere af spillerne synger for.
Udover Kasper Schmeichel er Pierre-Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen med i koret, der åbner første vers af sangen.
- Det er sjovt at optræde og prøve udfordringer i en anden branche. Men nu er det ikke første gang, jeg har stået med en mikrofon i hånden, siger Kasper Schmeichel med et skævt smil.
Hvordan det lyder, må vi vente med at høre, fordi sangen først udkommer 4. juni.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Alphabeat har været meget begejstret for landsholdets medvirken på sangen.
- Vi synes, det var på tide at Frank Arnesen fik lidt konkurrence. Og vi har kæmpe optur over at Kasper, Pierre-Emile og Yussuf havde mod på at stille sig op foran resten af holdet og synge hele første vers.
- Det var vigtigt for os, at ’Danmarks Dynamite’ ikke bare er en Alphabeat-sang – men en sang fra landsholdet og os til hele Danmark.
”Alle har en holdning, når det kommer til fodboldsange – og vi ved jo godt, vi ikke kan gøre alle tilfredse. Men vi har helt bevidst forsøgt at skabe en folkelig og letgenkendelig popsang fuld af eventyr, fællesskab og fodboldsommer. En sang du kan synge med på, om du er 5 eller 85 år gammel, lyder meldingen fra Alphabeat til DBUs hjemmeside.