Schmeichel vil give Åge farvelkamp

Kasper Schmeichel er ærgerlig over, at Åge Hareide ikke slutter med et EM. Han håber på en afskedskamp

Landstræner Åge Hareide og Kasper Schmeichel fejrer kvalifikationen til EM sammen. Men Hareide får ikke lov til at føre holdet ind til EM-slutrunden på grund af coronavirus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landstræner Åge Hareide og Kasper Schmeichel fejrer kvalifikationen til EM sammen. Men Hareide får ikke lov til at føre holdet ind til EM-slutrunden på grund af coronavirus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tirsdag blev det klart, at EM-slutrunden i fodbold til sommer bliver rykket til sommeren 2021 på grund af coronavirus.

Med kontraktudløb denne sommer kommer Danmarks norske landstræner, Åge Hareide, dermed ikke til at stå i spidsen for holdet til det EM, som han kvalificerede holdet til.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har allerede ansat Kasper Hjulmand til at tage over som landstræner fra denne sommer.

At Hareide ikke får lov til at få EM med, ærgrer landsholdsmålmand Kasper Schmeichel. Han mener, nordmanden havde fortjent det som afslutning på sine fire år i spidsen for Danmark.

- I sport plejer man ikke at bruge ordet 'synd', fordi man får, hvad man fortjener, men det her er et af de tilfælde, hvor man ikke får, hvad man fortjener. Hvor man virkelig kan sige, at det er synd, siger Kasper Schmeichel til dr.dk.

- Det Åge har gjort for dansk fodbold, kan vi ikke takke ham nok for, slår Schmeichel fast.

Lige nu ligger stort set hele fodboldverdenen stille som følge af coronavirusudbruddet, som især i Europa har været på voldsomt fremtog de seneste uger.

Derfor har Danmark også måttet se testkampene mod Færøerne og England i marts blive aflyst. Og landskampe de kommende måder er ikke lige på tegnebrættet.

Alligevel går Schmeichel med en stille drøm om, at Åge Hareide kan få en mere værdig afsked, end den han har udsigt til nu.

- Jeg håber, det er nok en drøm mere end et håb, at man på en eller anden måde kan nå at spille en landskamp, før hans kontrakt løber ud, så vi kan sige ordentlig tak og give den afsked, han fortjener, lyder det fra Schmeichel til dr.dk.

Åge Hareide kvalificerede også Danmark til VM i 2018, hvor holdet tabte efter straffesparkskonkurrence i ottendedelsfinalen til de senere finalister fra Kroatien.

Landstræner Åge Hareide klapper ud til de danske fans, men han fortjener også selv en klapsalver. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 18. mar. 2020 - kl. 07:19 Klap ham ud ad døren!

Åge Hareide førte Danmark til EM, men får ikke mulighed for at lede landsholdet ved slutrunden. Det blev udfaldet af tirsdagens udskydelse til 2021. Foto: Jens Dresling/POLFOTO Landsholdsfodbold - 17. mar. 2020 - kl. 20:47 Reaktionerne vælter ind: - Går i hjertet

Tomme tribuner koster mange millioner kroner. Foto: René Schütze Sport og Spil Corona-kaos: Million-regning til Superliga-klubberne

Hun er et af Superligaens mest genkendelige ansigter. Ekstra Bladet har fulgt i hælene på tv-vært Camilla Martin gennem en hel arbejdsdag, der blandt andet bød på uvelkomne toiletbesøg. Foto: Stine Tidsvilde Sport og Spil På job med Camilla Martin: Én episode overraskede

17 kommentarer
Vis kommentarer