Se det kære billede: Braithwaite i baby-rus

Martin Braithwaite er blevet far nok en gang. FC Barcelona-spilleren har fået en søn

2020 har indtil videre været et godt år for Martin Braithwaite, med både klubskifte og familieforøgelse. Her kikser han sit 'rainbow flick' under præsentationen i Barcelona.

Nu er han far til fire ...

Martin Braithwaite har endnu en gang udvidet familien. Den danske FC Barcelona-spiller blev lørdag far til en søn.

Det skriver han på Instagram, hvor han naturligvis også viser et kært billede af den lille guldklump frem.

'Min skat, du er den stærkeste kvinde, jeg kender. Jeg er så stolt af dig,' skriver Martin Braithwaite henvendt til sin kone, Anne-Laure.

Sønnen skal hedde Valentino, og det er det andet barn, som Martin Braithwaite og Anne-Laure får sammen.

Ud over den lille ny og deres andet fælles barn har franske Anne-Laure Braithwaite to børn fra et tidligere forhold.

Martin Braithwaite mødte sin kommende kone, da han spillede i franske Toulouse. Han var gæst i et sportsprogram, hvor Anne-Laure var medvært.

De blev gift i sommeren 2019 på Ibiza.

Det kører altså på familiefronten for den danske landsholdsspiller, og 2020 har også rent sportsligt været et jubelår for vestjyden.

En drøm gik i opfyldelse, da han i februar skiftede til storklubben FC Barcelona.

Her har han fået en fin start, men må lige nu nøjes med at glæde sig over, at der er ekstra tid til familien.

Som følge af den kritiske coronasituation ligger La Liga naturligvis stille for tiden, og det er endnu uvist, hvornår ligaen kan genoptages.

Se også: Holdkammeraterne går ned i løn: Stjernen nægter

Se også: Ex-træner om Schmeichel: - Han kan det samme som Ronaldo

Se også: Måtte smide superstjernen ud

7 kommentarer
Vis kommentarer