Se fadæsen: Madrid-stjerne i giga-bommert

Verdens bedste målmand i 2018, Thibaut Courtois, går tilsyneladende ikke efter at genvinde titlen

Belgien vandt torsdag aften 3-1 over Rusland, ikke mindst takket være to scoringer fra Chelsea-stjernen Eden Hazard.

Men det var en af Hazards tidligere holdkammerater, Thibaut Courtous, der leverede kampens detalje, da han to minutter efter Belgiens føringsmål besluttede at forære russerne en udligning.

En forholdsvis harmløs tilbagelægning fra Jan Vertonghen blev tæmmet af den store målmand, der egentlig bare skulle kigge op og sende bolden videre, for at have gjort, hvad han skulle.

Men på mærkværdig vis fik belgieren rodet sig ud en situation, hvor han pludselig var omgivet af to jagtende russere. Og i stedet for at skyde bolden ud kommunen, gav han sig til at drible med forvirringen malet i ansigtet.

En fremadstormende Artem Dzyuba kunne let skubbe bolden til Cheryshev, der blot skulle runde Courtois for at skyde bolden og udligningen i det tomme net. 

Hos Real Madrid står den belgiske landsholds-keeper foran en kamp om pladsen i målet, da tilbagevendte Zinedine Zidane i sin første kamp valgte at satse på Keylor Navas frem for Courtois.

Og mon ikke Costa Rica-målmanden har moret sig ganske glimrende over at se kollegaen brillere med bolden torsdag aften.

Raser over dette vanvid

Gigant-transfer nærmer sig: Første tilbud afvist

FCK-angriber scorer to gange og udgår i Cypern-storsejr