Se rædselstallene: Olsens dårligste kvalifikation nogensinde

Danmark har blot hentet 1,5 point i snit i denne EM-kvalifikationsgruppe og sætter dermed bundrekord i Morten Olsens 15-årige regeringstid som landstræner

Morten Olsen risikerer at overlade et selvtillidsforladt landshold til sin efterkommer. (Foto: Lars Poulsen)
Morten Olsen risikerer at overlade et selvtillidsforladt landshold til sin efterkommer. (Foto: Lars Poulsen)

Aldrig har et Morten Olsen-landshold hentet så få point i en kvalifikation til enten EM eller VM.

Kvalifikationen til EM-slutrunden 2016 blev - i hvert fald rent pointmæssigt - den dårligste i Morten Olsens regeringstid. De 8 kampe mod Portugal, Albanien, Serbien og Armenien gav kun et udbytte på 12 point og dermed et pointsnit på sølle 1,5.

Dermed slår Morten Olsen en kedelig rekord. I kvalifikationen til VM 2014 lød det danske pointsnit på 1,6...

Se også: Efter ny kæmpe-lussing: Negativ målrekord er slået

Morten Olsens har stået i spidsen for Danmark i otte kvalifikationer siden sin ansættelse i 2000.

Kvalifikationen til VM i 2002 gav en billet til slutrunden i Japan og Sydkorea med et pointsnit på 2,2. Ved den følgende EM-kvalifikation lød snittet på 1,88, da Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Portugal.

Det faldt til 1,83 ved kvalifikationen til VM 2006 i Tyskland, hvor Danmark ikke var med. Det var vi heller ikke ved EM i 2008 i Schweiz og Østrig, hvor snittet i kvalifikationen var nede på 1,67.

Morten Olsen tog revanche i kvalifikationen til VM i Sydafrika i 2010, hvor Danmark bookede billet med et snit på 2,1 point per kamp. Det blev overgået, da den nu 66-årige landstræner satte personlig rekord for en kvalifikation.

Danmark rejste til EM 2012 i Polen og Ukraine efter at have hentet 2,38 point i snit.

Se også: Agger: Vi skal være skuffede

VM 2014 glippede. Blot 1,6 point i snit fik de rød-hvide. Det blev desværre forværret i den nuværende kvalifikationen til EM-slutrunden i Frankrig, hvor det sørgelige pointsnit lyder på blot 1,5.

Heldigvis for Danmark og Morten Olsens deltager 24 hold ved EM i Frankrig mod 16 hold ved tidligere slutrunder.

Som treer i gruppen får Danmark chancen derfor for at kvalificere sig via to play off-kampe i november. Hvem Danmark skal op imod afgøres ved en lodtrækning søndag.

VM-kval 2002. Kvalificeret. Pointsnit: 2,2

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia

EM-kval 2004. Kvalificeret. Pointsnit: 1,88

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia

VM-kval 2006. Ikke kvalificeret. Pointsnit: 1,83

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia

EM-kval 2008. Ikke kvalificeret. Pointsnit: 1,67

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia
 

VM-kval 2010. Kvalificeret. Pointsnit: 2,1

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia
 

EM-kval 2012. Kvalificeret. Pointsnit: 2,38

 

VM-kval 2014. Ikke kvalificeret. Pointsnit: 1,6

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia

EM-kval 2016. Danmark i play off. Pointsnit: 1,5

Screenshot fra Wikipedia
Screenshot fra Wikipedia

På FIFA's verdensrangliste står det danske hold til endnu en lussing. På den seneste verdensrangliste, som er udgivet 1. oktober, ligger Danmark nummer 28. Det var før nederlagene til Portugal og Frankrig.

Her er grafikken over Danmarks placering på verdensranglisten ved årets udgang, siden Morten Olsen blev landstræner. Bunden blev nået i 2008 med en placering som nummer 37.

I 1990'erne var Danmarks dårligste placering på ranglisten en 19. plads i 1998. Fra 1993 til 1997 svingede det danske hold flere gange mellem nummer 3 og 5 på ranglisten i løbet af året.

 

59 kommentarer
Vis kommentarer