Se statistikken: Så dårlig er Ronaldo på straffespark

Cristiano Ronaldo har gang i den værste sæson nogensinde, når det handler om effektivitet på straffespark

Cristiano Ronaldo brændte lørdag aften et straffespark. Og det har han nu gjort fire ud af de seneste fem gange. Den værste sæson på det felt for ham. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo brændte lørdag aften et straffespark. Og det har han nu gjort fire ud af de seneste fem gange. Den værste sæson på det felt for ham. (Foto: AP)

EM har hidtil ikke stået i Cristiano Ronaldos tegn. Verdensstjernen havde en uheldig hovedrolle i den første kamp mod Island, hvor han hånede dem efter 1-1-opgøret. Lørdag aften mod Østrig var det direkte hans skyld, at Portugal ikke fik en sejr.

Den 31-årige Real Madrid spiller brændte et straffespark fra 11-meter-pletten blot 11 minutter før tid. Men det var faktisk et resultat af en dårlig sæson for Ronaldo fra straffesparkspletten.
En historisk gennemgang viser faktisk, at den nuværende sæson - 2015/16 - har været den dårligste hidtil i karrieren. Han har godt nok scoret på otte straffespark i denne sæson. Men han har også misbrugt hele fem forsøg. Og fire af de seneste fem spark har han ikke scoret på.

I denne sæson har han misbrugt straffespark på landsholdet mod Østrig ved EM og mod Bulgarien i marts. For Real Madrid har han brændt tre i sæsonen: Mod Sevilla, Malaga og Real Sociedad.

Hvis man dykker lidt mere ned i statistikken, så viser den, at Ronaldo faktisk har det dårligste scoringssnit på straffespark på landsholdet. Her har han kun scoret på seks af ti forsøg. Fire er misbrugt. Det er en effektivitet på 60 procent.

Han er meget skarpere for sit klubhold, hvor han har scoret på 66 og kun brændt 11 straffespark. Her er effektiviteten på 85,7.

Det eneste opmuntrende for Ronaldo lørdag aften var, at han satte rekord med 128 kampe på det portugisiske landshold.

- Jeg er stolt over at have rekorden med flest landskampe, men det var ikke måde, det skulle være sket på. Vi havde mange chancer og vi gjorde det godt, men vi var ikke effektive. Jeg brændte et straffespark og et par andre muligheder, men sådan er fodbold.

- Vi er nødt til at fortsætte med troen, lige som de portugisiske fans må være optimistiske. Vi spillere ved, at hvis vi vinder den sidste puljekamp, vil vi være kvalificerede for næste runde. Vi må bevare troen på, at det bliver bedre, sagde Cristiano Ronaldo efter Portugals målløse opgør mod Østrig.

Portugal er nu tvunget til at vinde den sidste puljekamp mod Ungarn, hvis holdet skal være sikker på at slutte på første- eller andenpladsen i gruppen.

Ungarn kan med uafgjort sikre sig førstepladsen i gruppe F, hvis ikke Island besejrer Østrig med mere end to mål. Alt er reelt åbent i gruppen hvor ingen af de fire mandskaber har udspillet deres rolle før sidste puljekamp på onsdag.

Skægget Messi når nye højder i nat

Uha-uha: Ronaldo kostede Portugal sejren

Sådan er fodboldens mest forhadte mand

Nani om pointtab: Bolden ville ikke ind - hvad kan jeg sige?

Sviner barnlige Ronaldo: En forkælet og dårlig taber

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.