Sendte kæmpe afskedssviner: Tysk superstjerne får støtte

Flere tyrkiske ministre bakker op om Mesut Özil, der søndag sagde farvel til det tyske fodboldlandshold

Mesut Özil og det tyske hold floppede fælt under VM. Foto: AP
Mesut Özil og det tyske hold floppede fælt under VM. Foto: AP

Søndag sagde Mesut Özil farvel til Tysklands fodboldlandshold efter ni år, hvor han spillede 92 landskampe og scorede 23 mål.

Den 29-årige offensivspiller med de tyrkiske rødder affyrede i den forbindelse en bredside mod Det Tyske Fodboldforbund og ikke mindst forbundets præsident, Reinhard Grindel.

Præsidenten kritiserede i maj, at Mesut Özil sammen med landsholdskollegaen Ilkay Gündogan lod sig fotografere sammen med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Jeg lykønsker Mesut Özil, som ved at forlade landsholdet har scoret det smukkeste mål mod fascismens virus, skriver Tyrkiets justitsminister, Abdulhamit Gül, på Twitter.

Mesut Özil skrev søndag på Twitter i sin begrundelse for at sige farvel til landsholdet, at han havde en 'følelse af racisme og mangel på respekt'.

Arsenal-spilleren, der i 2014 vandt VM-guld med Tyskland, skrev, at han oplevede at blive behandlet anderledes på grund af sin muslimske tro.

- I Grindels og hans tilhængeres øjne er jeg tysker, når vi vinder, men jeg er immigrant, når vi taber, lød det fra Mesut Özil.

Han påpegede, at han har to hjerter; et tysk og et tyrkisk.

Tyrkiets sportsminister, Mehmet Kasapoglu, udtrykker også sin støtte til spilleren.

- Vi bakker oprigtigt op om den ærefulde holdning, som vor broder Mesut Özil indtager, skriver sportsministeren på Twitter.

Også i Tyskland har Mesut Özils farvel til landsholdet skabt reaktioner.

Tysklands socialdemokratiske justitsminister, Katarina Barley, skriver følgende på Twitter:

- Det er alarmerende, når en stor tysk fodboldspiller som Mesut Özil ikke længere føler sig ønsket i sit land og ikke føler sig repræsenteret af Det Tyske Fodboldforbund på grund af racisme.

Se også: Vanvidspris! FCK tjener gigant-beløb på Robin Olsen

Se også: Storklub kaprer sexet supermodel - men nu skaber billede tvivl

Se også: Efter ny kæmpe transfer: Liverpool-manager lægger sig fladt ned

88 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere