Ser svært ud: Giganter venter Danmark

Pernille Harder og resten af landsholdet møder Tyskland, Spanien og Finland i gruppespillet ved EM

Pernille Harder og co. sikrede sig EM-billetten for to år siden. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Pernille Harder og co. sikrede sig EM-billetten for to år siden. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det danske kvindelandshold i fodbold får sin sag for ved næste års EM-slutrunde.

I gruppespillet møder det danske mandskab med landstræner Lars Søndergaard i spidsen Tyskland, Spanien og Finland i jagten på endnu en finale.

Det står klart efter torsdagens lodtrækning i Manchester.

Danmark var placeret i tredje seedningslag, og det var derfor forventet, at modstanden i gruppespillet ville blive hård.

Både Tyskland og Spanien ligger over danskerne på Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) verdensrangliste.

Holdene nåede henholdsvis kvart- og ottendedelsfinalen ved VM for to år siden.

Danmark spiller sin første kamp 8. juli mod Tyskland. De to bedste hold fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne.

Det danske hold møder op ved EM som vicemester og var formentlig også selv en af de øvrige landes skrækmodstandere fra tredje lag.

Ni danske sejre og en uafgjort blev det til i kvalifikationen, som endegyldigt blev sikret med en 3-1-sejr på udebane over Italien for to år siden.

Før de afsluttende kampe mod Italien havde danskerne cruiset gennem gruppespillet med en stribe storsejre til følge.

Blandt andet blev det 8-0 mod Malta og 14-0 mod Georgien, før EM-billetten blev sikret mod italienerne.

Ved det seneste EM i 2017 imponerede danskerne ved at nå helt til finalen. Den afgørende kamp om EM-trofæet blev tabt 2-4 til værtsnationen Holland efter en dansk føring tidligt i opgøret.

Dermed brød hollænderne Tysklands stime på seks EM-titler på stribe.

Ligesom hos mændene afholdes EM for kvinder hvert fjerde år, men denne gang er der gjort en undtagelse.

Oprindeligt skulle slutrunden være afviklet i sommeren 2021, men coronapandemien rykkede godt og grundigt rundt på kalenderen.

Da herrernes EM blev rykket med et år fra 2020 til 2021, skete det samme for kvindernes europæiske mesterskab.

16 landshold kæmper om titlen på engelsk jord fra 6. til 31. juli. Finalen spilles på Wembley.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller