Liberia, Libyen, Etiopien, Cuba, Litauen, Sudan, Kenya, Guyana, Burundi, Vietnam, Turkmenistan, Namibia og Tanzania. Hvad har disse lande til fælles? De er på verdensrangslisten alle rangeret højere end Georgien, som Spanien tirsdag aften tabte 1-0 til.
Hvordan det kunne lade sig gøre er meget tvivlsomt, for med navne som Sergio Ramos, David de Gea, Gerard Pique, Sergio Busquets og Cesc Fabregas i startopstillingen burde der da være nok kvalitet til at slå spillere som Tornike Okriashvili, Solomon Kverkvelia og og Aleksandr Amisulasvili. Men det var der altså ikke.
Vicente del Bosques mandskab havde ellers i dagene op til kampen mod Georgien bebudet, at man ville vaske skuffelsen fra VM-gruppespillets exit i Brasilien af sig, men det skete i hvert fald ikke mod Georgien, der scorede kampens eneste mål efter 40 minutter ved førnævnte Tornike Okriashvili.
Oven på målet og første halvlegs miserable præstation ændrede Vicente del Bosque da også gevaldigt på sagerne. I løbet af anden halvleg sendte han klassespillere som Koke, Andres Iniesta, David Silva og Pedro Rodriguez ind, men lige lidt hjalp det.
Slutresultatet blev nemlig, at verdensrangslistens nummer seks, Spanien, tabte til verdensrangslistens nummer 137, Georgien, med 1-0.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.