Simon Kjær dybt rørt under tv-interview

Både Simon Kjær og Pierre-Emile Højbjerg var dybt skuffede efter nederlaget til England, men også stolte

Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold
Følg EM 2021

Landsholdsanfører Simon Kjær var tydeligt rørt efter nederlaget til England i EM-semifinalen.

Danmark tabte efter forlænget spilletid, og drømmen om en finalebillet brast.

- Det har været en fantastisk rejse. Jeg er ked af, at det er slut nu, men sådan er det, siger Simon Kjær til DR1 med våde øjne.

Danmarks EM fik en voldsom begyndelse, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop og blev genoplivet på græstæppet i Parken.

Siden den kamp løftede landsholdet sig, mens euforien i Danmark voksede til kogepunktet. Spillerne har kaldt det en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Nu er det tid til at fordøje indtrykkene.

- Når tingene kommer på afstand, så er der der ting, der vil dukke op. Det har været svært at tage det hele ind, men det har været en fantastisk rejse.

- Den opbakning, vi har fået, er mere, end jeg nogensinde havde håbet på. Jeg er stolt. Men også ærgerlig over, at vi ikke tog den hele vejen til finalen, siger Simon Kjær.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
 

Midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg har spillet en stor EM-slutrunde, og han havde en smule svært ved at finde ordene efter slutfløjt.

- Det er selvfølgelig møgærgerligt. Jeg er sådan lidt tom for ord. Det er lidt svært at sige noget, siger Højbjerg, som dog er afklaret.

- Jeg er stolt af gruppen og dem, der har været med på rejsen. Det har været en fornøjelse. Det kunne være fantastisk at få mere med, men det har været en fornøjelse at kæmpe med de her folk, siger han.

Danmark var presset i bund i store dele af kampen, men Simon Kjær er tilfreds med tilgangen.

- Vi spillede kampen meget godt. I perioder kom vi ned at stå, og det havde vi det okay med, siger Kjær.

- Hvis vi havde haft lidt mere skarphed i nogle omstillinger i første halvleg, havde vi scoret den ekstra pind, der havde fået det til at koge, siger han.

Danmarks engelske overmænd skal møde Italien i finalen.

FAKTA: Sådan er det gået Danmark ved EM i fodbold

Efter onsdagens 1-2-nederlag til England efter forlænget spilletid i semifinalen er Danmark ude af sommerens europamesterskab i fodbold. Sådan er det gået for det danske fodboldlandshold ved EM-slutrunder gennem tiderne:

* 1964 i Spanien: Fjerdeplads (ud af fire deltagere).

* 1984 i Frankrig: Nederlag til Spanien i semifinalen.

* 1988 i Vesttyskland: Exit efter gruppespillet.

* 1992 i Sverige: Europamester.

* 1996 i England: Exit efter gruppespillet.

* 2000 i Holland/Belgien: Exit efter gruppespillet.

* 2004 i Portugal: Nederlag til Tjekkiet i kvartfinalen.

* 2012 i Polen/Ukraine: Exit efter gruppespillet.

* 2021 i 11 lande: Nederlag til England i semifinalen.

* Ikke kvalificeret i 1960, 1968, 1972, 1976, 1980, 2008, 2016.

Kilde: Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Mere fra Ekstra Bladet+

Det nye parti er et personligt projekt for Inger Støjberg

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind