Annonce:
Annonce:

Simon skal være stolt

- Simon har fortjent den nominering, det er en kulmination på et fantastisk år for ham, siger Simon Kjærs agent gennem mere end 13 år, Mikkel Beck

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Simon Kjær på listen over de 30 bedste fodboldspillere i 2021.

Den havde de færreste set komme.

Men nu er det en kendsgerning. France Football har nomineret den 32-årige danske landsholdskaptajn til Ballon d’Or-listen, hvor 30 navne optræder.

Vi finder blandt andre Kevin de Bryune, Cristiano Ronaldo, Lionel Messi, Romelu Lukaku, Kylian Mbappé, Neymar, Mohamed Salah, Robert Lewandowski, Harry Kane, Erling Haaland, N'Golo Kanté og Jorginho.

Simon Kjær er en af fire stoppere på listen over nomineringerne til Ballon d'Or. Foto: Lars Poulsen.
Simon Kjær er en af fire stoppere på listen over nomineringerne til Ballon d'Or. Foto: Lars Poulsen.

Simon Kjær er én af blot fire midtstoppere på listen.

De andre er de italienske europamestre, Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci, samt Ruben Diaz fra Manchester City.

Defensive spillere har det normalt ikke nemt på listen, hvor man faktisk skal tilbage til 2006 for at finde den seneste midterforsvarer, der har vundet titlen. Det var Fabio Cannavaro, der vandt samme år, som Italien vandt VM-titlen.

Annonce:

Virgil van Dijk var tæt på i 2019, hvor Liverpool vandt Champions League, og han spillede en stor rolle på mandskabet.

- Det at være nomineret som en af de 30 bedste spillere i verden er noget helt specielt for alle. Ikke mindst for en dansk spiller.

- Jeg har arbejdet sammen med Simon siden tiden i FC Midtjylland, og jeg er sindssygt stolt over, at France Football har nomineret ham til den største pris i fodboldverdenen, siger Mikkel Beck, der gennem mere end 13 år har arbejdet tæt sammen med Simon Kjær.

Simon Kjær viste lederskab og handlekraft, da Christian Eriksen faldt om. Han har udviklet sig som en stor leder for landsholdet. Foto: Lars Poulsen.
Simon Kjær viste lederskab og handlekraft, da Christian Eriksen faldt om. Han har udviklet sig som en stor leder for landsholdet. Foto: Lars Poulsen.

Udover sin rolle på banen, da Christian Eriksen kollapsede i Parken, har Simon Kjær haft et forrygende fodboldår.

Han har været en af de fremtrædende figurer i genrejsningen af Milan, ligesom han havde stor andel i den danske EM-semifinale i sommer.

Under EM blev han også undervejs kåret som bedste spiller i 1/8-finalerne.

Det har de senere år været sådan, at Simon Kjær bare er blevet bedre og bedre.

Annonce:

 - Det er en velfortjent kulmination på endnu et fantastisk år af Simon for både klub- og landshold. Ligesom 2020 var fantastisk, for Simon har længe spillet på et ekstremt højt og stabilt niveau for klub- og landshold, og når man som jeg arbejder ude i fodbold-Europa, er man ikke i tvivl om, hvor stor en spiller Simon er.

Simon Kjær har leveret et stort 2021. Både for Milan og det danske landshold. Foto: Lars Poulsen.
Simon Kjær har leveret et stort 2021. Både for Milan og det danske landshold. Foto: Lars Poulsen.

- Simon skal være meget stolt over det, han har opnået, siger Mikkel Beck, der har været med til at placere den danske landsholdsanfører i Palermo, Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbahce, Sevilla, Atalanta og aktuelt i Milan.

Kontrakten udløber i Milan næste sommer. Men italienerne signalerede under EM i sommer, at klubben er parat til at forlænge aftalen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Simon Kjær. Ekstra Bladet har forsøgt via kommunikationschef Jakob Høyer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: