Sisto øjner lys i mørket: Ny træner kan blive redningen

- Måske kan det ændre min situation, at vi har fået ny træner, siger Pione Sisto, der lige nu har en svær periode i Celta Vigo

Pione Sisto oplever lige nu en svær periode i Celta Vigo. For fjerde gang på lidt over to år har han fået ny træner. Foto: Claus Bonnerup.
Pione Sisto oplever lige nu en svær periode i Celta Vigo. For fjerde gang på lidt over to år har han fået ny træner. Foto: Claus Bonnerup.

CARDIFF (Ekstra Bladet): Det er ikke ualmindeligt, at Åge Hareide tager sig en lang snak med Pione Sisto på træningsbanen. Det skete ofte under VM-slutrunden i Rusland, men også før tirsdagens træning på International Sports Village i Newport, 40 km. Uden for Cardiff, hvor landsholdet fredag møder Wales.

Lige nu er der også nok at snakke om. For tingene går bestemt ikke som hverken landstræneren eller Sisto kunne håbe på for kantspilleren hjemme i Celta Vigo.

De seneste uger har været problematiske for 23-årige Pione Sisto. Fra en central rolle på Celta Vigo-mandskabet var han i weekenden gledet helt ud af den trup, der tabte 2-4 til Real Madrid.

- Jeg aner ikke, hvorfor jeg slet ikke var med i truppen, siger Pione Sisto.

Ugen forinden var han heller ikke på banen, men her var han ude af private årsager af opgøret mod Betis.

- Det gav mere mening, fordi jeg ikke havde trænet i dagene op til kampen af private årsager, forklarer Pione Sisto, der ikke vil komme nærmere ind på de private omstændigheder.

Pione Sisto har blot spillet 28 minutter i La Liga siden seneste landskampsamling i oktober. Foto: Lars Poulsen.
Pione Sisto har blot spillet 28 minutter i La Liga siden seneste landskampsamling i oktober. Foto: Lars Poulsen.

Fjerde træner på to år
Faktisk har han kun spillet 28 minutter i La Liga siden seneste landskampsamling for én måned siden.

Men måske lysner det nu for kantspilleren. Antonio Mohamed blev fyret som cheftræner efter blot en sejr de seneste ni kampe. Miguel Cardoso, der senest har trænet Nantes, er ny mand i spidsen for klubben.

- Den situation jeg befinder mig i, har jeg prøvet før. Jeg har lært at tackle den slags. Siden jeg kom til klubben skal jeg nu i gang med min fjerde træner.

På trods af den svære klubsituation viser landstræneren fuld tillid til kantspilleren. Han er sikker mand på holdkortet, fordi Hareide er en trænertype, der giver lang snor til sine spillere.

- Den tillid Åge viser mig, har jeg selv skabt. Når det er sagt er jeg meget glad for de samtaler, jeg har med både Åge og Jon (Dahl Tomasson). Vi tænker fodbold meget ens, forklarer Pione Sisto.

Skal lære af nedturene
To år og tre måneder i udlandet har lært den lille, hurtige kantspiller, at det på ingen måder kun er positivt at være professionel fodboldspiller

- Det er meget normalt, at det ikke kun går opad hele tiden. Jeg tror alle i landsholdstruppen har prøvet at være ude i kulden. Det handler om at komme ud af det på bedst mulig måde. Og forhåbentligt kan jeg lære noget af det, påpeger han.

De svingende præstationer i sæsonen har også betydet, at han blot har scoret ét mål hidtil i sæsonens 12 kampe.

- Jeg har stadig ting, jeg skal lære. Men jeg ved, hvad jeg kan, når jeg rammer mit høje niveau.

- Måske vil det ændre min situation, at vi får ny træner. Jeg ved, at meget er op til mig selv, når det handler om, hvad jeg vil opnå i karrieren, forklarer Pione Sisto.

Kasper Schmeichel er stadig dybt berørt af den tragedie, der ramte Leicester og hele Premier League, da klubbens ejer, Vichai Srivaddhanaprabha, styrtede ned med helikopter efter en kamp sidst i oktober. Arkivfoto: Claus Bonnerup Landsholdsfodbold - 12. nov. 2018 - kl. 19:23 Schmeichel er tømt for ord: - Billederne forsvinder aldrig

Se også: Dansk landsholds-stjerne lagt for had: Nu taler han om VM-mareridtet

 

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere