Sjaskvåd gyser: Rusland trak VM-nitten

Et sent russisk selvmål sendte Kroatien til VM, da holdet overhalede Rusland i den sidste kvalifikationskamp

Foto: Denis Lovrovic/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Lovrovic/Ritzau Scanpix

En direkte billet til VM i Qatar var på spil, da Kroatien tog imod Rusland i den afgørende gruppekamp søndag eftermiddag.

Kroatien skulle bruge alle tre point for at overhale Rusland på førstepladsen, og det lykkedes, da Fedor Kudryashov lavede et klodset selvmål med ti minutter igen.

Med en sejr på 1-0 er kroaterne dermed klar til VM-slutrunden næste år, mens Rusland i stedet skal ud i playoff-kampe om en billet.

Der stod Kroatien på alt i kampen, hvor Rusland ikke havde et eneste skud på mål.

En drivvåd og mudret bane gjorde det heller ikke nemt for Kroatien at score det forløsende mål.

Men ti minutter før tid var der hjælp at hente hos venstre back Fedor Kudryashov fra Rusland.

Ingen kunne få hovedet på et højt indlæg, og så løb Kudryashov i stedet ind i bolden, der trillede i eget net.

Rusland kunne i slutfasen ikke stable et comeback på benene og i stedet gør Kroatien nu foreløbig Danmark, Tyskland, Brasilien, Belgien og Frankrig selskab i Qatar.

Ved seneste VM i Rusland tog Kroatien sølv.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller