Skadet profil ude af EM

Polen må undvære stor profil til sommerens EM-slutrunde, som for deres vedkommende begynder på mandag

Arkadiusz Milik har været godt spillende i Marseille denne sæson. Foto: Daniel Cole/AP/Ritzau Scanpix
Arkadiusz Milik har været godt spillende i Marseille denne sæson. Foto: Daniel Cole/AP/Ritzau Scanpix

Polen har ikke Arkadiusz Milik med i truppen til den forestående EM-slutrunde.

Det bekræfter det polske fodboldforbund i en pressemeddelelse.

Den 27-årige angriber har døjet med knæproblemer i forberedelserne op til slutrunden og er altså ikke blevet klar. Derfor forlod han landsholdslejren mandag aften.

Landstræner Paulo Sousa kan udtage en anden spiller som erstatning for Milik, men det er han ikke interesseret i.

Den afgørende runde: Dansker blandt de mest interessante  

I denne sæson har Milik været ganske formstærk for Olympique Marseille, som han er udlejet til fra Napoli. Her har han scoret 10 mål i 16 kampe for den franske klub.

Tirsdag aften spiller Polen sin sidste testkamp inden EM-slutrunden. Det er en hjemmekamp mod Island med kampstart klokken 18.00.

Polakkernes første kamp ved EM er på mandag, hvor de møder Slovakiet på Gazprom Arena i Sankt Petersborg ligeledes med kampstart klokken 18.00.

Sidste uge spillede Polen testkamp mod Rusland. Se highlights fra kampen, som endte 1-1, her.