- Skal ikke være nogen undskyldning

Daniel Wass var ikke tilfreds med indsatsen i Skotland, men han glæder sig mest over, at holdet skal til VM

2-0 til Skotland – Che Adams lukker og slukker Danmarks håb om maksimumpoint.

Danmark var hårdt ramt af afbud og var allerede sikret en plads ved VM næste år, da Kasper Hjulmands mandskab gæstede Skotland i sidste kamp i VM-kvalifikationen.

Men Danmark var langt fra at ramme det høje niveau fra tidligere i kvalifikationen og led et nederlag på 0-2 efter en noget tam indsats.

Selv om nederlaget irriterede alsidige Daniel Wass, som mandagens kamp spillede på den centrale midtbane, så fik skuffelsen ikke lov til at fylde for meget.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at slutte med et nederlag. Vi ville gerne have vundet ti ud af ti, men vi er til VM, og det skal vi glæde os over, selv om det godt kunne have været bedre i dag, siger han til Kanal 5 efter kampen.

Daniel Wass og resten af de danske spillere kunne ikke ramme niveauet fra tidligere i kvalifikationen, da holdet rundede året af med et nederlag i Skotland. Foto: Lars Poulsen
Daniel Wass og resten af de danske spillere kunne ikke ramme niveauet fra tidligere i kvalifikationen, da holdet rundede året af med et nederlag i Skotland. Foto: Lars Poulsen
 

Mens Danmark kun havde drømmen om maksimumpoint i gruppen at spille for, så kunne skotterne stille sig selv bedre til de playoffkampe om en VM-billet, holdet skal spille til foråret.

- Vi kom ind med motivationen om at vinde, men de havde mere at spille for end os. Men det skal ikke være nogen undskyldning, lyder det fra Wass.

Generelt ville han ikke finde undskyldninger frem, men den store udskiftning på holdet grundet skader var ikke den optimale optakt til kampen.

- Vi havde mange nye spillere med. Der var en, som slet ikke havde trænet med endnu, og en, som kun havde trænet én gang, siger Valencia-spilleren.

Det blev til ni sejre og altså et enkelt nederlag for Danmark i VM-kvalifikationen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri