Skandale rammer spansk landshold: Ville have kvinder på hotel

Der opstod tumult på de spanske landsholdsspilleres hotel efter kampen mod Sverige, fordi spillerne ville have kvinder med til efterfesten. Sagen er anmeldt til politiet

Da Rodrigo udlignede til 1-1 i overtiden i EM-kvalifikationskampen mod Sverige tirsdag aften, sendte Valencia-angriberen samtidig Spanien til EM næste sommer.

Og det skulle åbenbart fejres på spaniernes hotelværelse efter kampen, der blev spillet på Friends Arena i Stockholm. Fejringen udviklede sig dog til lidt af en skandale, skriver svenske Expressen.

Ifølge avisens oplysninger opstod der ballade, da en 39-årig mand og ven af de spanske spillere forsøgte at få kvinder med til spillernes efterfest på et hotelværelse.

Det ville hotelpersonalet ikke høre tale om, og det udviklede sig fysisk mellem personalet og den 39-årige mand, der nu er sigtet for vold og mishandling af tjenestemand, som det formuleres. Manden skulle have nikket en vagt en skalle og slået en ansat på hotellet, hvorefter politiet blev tilkaldt og pågreb manden.

– Jeg kan bekræfte, at der findes en anmeldelse for vold mod tjenestemand og mishandling efter en episode på Sheratons adresse i Stockholm, siger Elias Sjöström fra svensk politi og oplyser, at episoden skete ved fem-tiden onsdag morgen. Altså godt og vel seks timer efter kampen sluttede.

Politiet vil dog ikke be- eller afkræfte, om nogen er anholdt i sagen.

Expressen skriver, at de spanske spillere fejrede kvalifikationen til EM på en natklub i Stockholm efter kampen, inden de altså fortsatte på Sheraton Hotel, hvor de boede i forbindelse med kampen.

Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Ritzau Scanpix
Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Ritzau Scanpix

Se også: Tidligere landsholdsspiller færdig som cheftræner

Se også: Kæmpe bedrift: Yngste dansker nogensinde

Sport og Spil Debriefing fra Japan: - Vi skulle have lyttet til kørerne

20 kommentarer
Vis kommentarer