'Skandaløs fejl': Præsident undskylder

Albanien har fået undskyldning fra Frankrigs præsident efter uheldig optakt til en fodboldkamp mellem landene

Kæmpe brøler! Forkert nationalmelodi forsinker kampstart i Paris. Video: Discovery Networks Danmark

En fejl med en forkert nationalmelodi er blevet til en sag mellem de øverste politiske ledere fra Albanien og Frankrig.

Da Frankrigs fodboldlandshold lørdag i Paris tog imod Albanien i EM-kvalifikationen, blev Andorras nationalhymne ved en fejl afspillet i stedet for den albanske.

Albaniens præsident, Edi Rama, skriver på Twitter, at han har modtaget en undskyldning fra Frankrigs præsident, Manuel Macron.

- Præsident Macron har udtrykt en oprigtig undskyldning for den skandaløse fejl fra det franske fodboldforbund omkring vores nationalmelodi.

- Han kaldte det en uacceptabel fejltagelse og værdsatte reaktionen fra vores spillere, skriver Edi Rama.

Lørdagens uheldige afspilning af den albanske nationalmelodi blev ikke mindre uheldig, da stadionspeakeren efterfølgende undskyldte over for 'Armenien' i højttalerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Emmanuel Macron har givet Albanien en undskyldning for svipseren. Foto: Ludovic Marin / Ritzau Scanpix.
Emmanuel Macron har givet Albanien en undskyldning for svipseren. Foto: Ludovic Marin / Ritzau Scanpix.

Kampen blev forsinket i syv minutter, og det lykkedes at få afspillet den albanske hymne før kampstart.

Frankrig vandt opgøret med 4-1, men efter kampen var den franske landstræner Didier Deschamps ikke alt for stolt.

- Jeg undskyldte til hele bænken og træneren, sagde Deschamps ifølge The Independent på det efterfølgende pressemøde.

- Sådan noget bør ikke kunne ske, men det skete. Jeg forstod den situation, albanerne var i, og det giver kun mening, at vi ventede, til albanerne fik afspillet deres melodi før kampen, lød det fra landstræneren.

Frankrig topper kvalifikationsgruppe H med 12 point efter fem kampe. På tirsdag møder franskmændene på hjemmebane Andorra, mens Albanien tager imod Island.

Se også: - Christian er kun et menneske

Se også: Jon Dahls ræsonnement: Vigtigt ikke at tabe

Dolberg var sidste dansker tilbage i Ajax, og nu er han også væk. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 8. sep. 2019 - kl. 13:42 Dolberg lukker og slukker: En epoke er slut

Teemu Pukki forlod Brøndby på en fri transfer. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Brøndby er lige til Luksusfælden

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere