Skarpskytter på plads til Balkan-brag: Klar til krig - og ny drone!

Sikkerhedsopbuddet er enormt før opgøret mellem Albanien og Serbien. Værterne vil for alt i verden undgå ballade, men beskyldninger om en ny drone-skandale florerer i medierne i disse dage

Sådan gik det sidst, da de to lande mødtes i Beograd! (SNTV)

På torsdag spiller Danmark mod Portugal i Braga, hvor kravet er tre point til Morten Olsens tropper.

Men 3000 kilometer øst for den portugisiske by er der en anden kamp på programmet fra samme gruppe, som nok vil få mere opmærksomhed fra den neutrale fodboldfan.

Balkan-braget mellem Albanien og Serbien er på manges læber - og det med god grund. Godt nok har serberne intet at spille for rent pointmæssigt i Danmarks gruppe, men Branislav Ivanovic og co. vil gøre alt for at forpurre albanernes planer om en EM-billet.

Det var rent kaos, da albanerne besøgte Serbien sidste år. (Polfoto)
Det var rent kaos, da albanerne besøgte Serbien sidste år. (Polfoto)
 

I den omvendte kamp blev opgøret mellem de to rivaler afbrudt, da en drone med et stor-albansk flag fløj ind over stadion i Beograd. Det udløste ballade og slagsmål mellem spillere og tilskuere - og efter flere måneder papirarbejde, beskyldninger og appeller, tildelte den internationale sportsdomstol CAS Albanien tre point, mens serberne blev fratrukket samme point-antal.

Det vil serberne for alt i verden revanchere i Elbasan - og ifølge albanske medier vil deres naboer forsøge at ødelægge albanernes EM-planer med alle midler.

Sports-websiden Panorama Sport har udgivet en artikel, hvor en kendt albansk fan hævder, at han er blevet tilbudt 375.000 kroner for at flyve en drone ind over stadion i Albanien på torsdag og skabe en ny skandale. Men det har han afvist.

- En gruppe serbiske fans, som bor i Italien, kontaktede mig per telefon. De prøvede at overtale mig, men jeg sagde nej. Jeg er stor fan af det albanske landshold, og jeg vil ikke skade dem. Men serbere er på den måde - de elsker at provokere, hævder Uliks Ademi, som afbrød en kamp mellem Italien og Albanien sidste år, da han løb ind på banen med et albansk flag og bad om en autograf fra anfører Lorik Cana.

Dronen skabte kæmpe problemer i kampen mellem Serbien og Albanien. (Foto: AP) Landsholdsfodbold - 14. jul. 2015 - kl. 16:23 Drone-bagmanden står frem: Sådan saboterede jeg EM-kampen

De serbiske medier er meget skeptiske over for denne udlægning i de albanske aviser, men serbernes førstemålmand Vladimir Stojkovic afviser ikke, at en ny drone-skandale vil ramme Balkan på torsdag.

- De ville ikke undre mig, hvis de (albanerne red.) fløj en drone ind over stadion med et serbisk flag, for så at beskylde os for at gøre det, siger keeperen til alo.rs.

Det albanske fodboldforbund vil dog for alt i verden undgå ballade til opgøret - og derfor er sikkerhedsopbuddet enormt til mødet mellem de to nationer.

Der vil være 2000 politibetjente til kampen, og forbundet har lovet det albanske politi at videregive navnene på alle de tilskuere, der køber billetter til opgøret. Derudover vil der være skarpskytter rundt omkring stadion, og en helikopter vil cirkulere rundt i området.

Politiet har også informeret de lokale albanere, der bor tæt på stadion, at de ikke skal lukke fremmede ind i deres hjem torsdag aften, og at de skal lukke af for indgangen til deres hustag.

Det serbiske landshold har også taget deres forholdsregler til udekampen.

Se også: Pinligt! Balkan-præsidenter skændes om drone-sag

Det serbiske fodboldforbund har besluttet at tage deres egen kok med til kampen, da man er bange for madforgiftning, oplyser landstræner Radovan Curcic.

Spillerne skal være 100 procent klar til kamp, og spørger man serbernes keeper Stojkovic, så kan albanerne forvente krig på banen.

- Vi vil gøre ALT for at revanchere os. Der skal nok opstå en masse ting i løbet af opgøret, men denne gang er vi forberedte. Vi er klar på alt. Slåskampe, afbrydelser, chikaner. Dem, der opfører sig mest kløgtigt i denne krig, vinder kampen, siger målmanden og tilføjer:

- Vi ønsker alle at ødelægge deres planer ved at vinde, så de ikke kommer til EM. Det ærgrer os bare, at de har en kamp i baghånden mod Armenien, hvor de kan afgøre det selv, hvis Danmark ikke vinder over Portugal.

Se også: DBU i dyb undren over drone-dom

Kampen er for længst udsolgt, og på det sorte marked kan man købe billetter for 7500 kroner. Der bliver ikke adgang for serbiske fans til opgøret, men 80 serbiske udvekslings-studerende er inviteret på stadion.

Landets premierminister Aleksandar Vucic er også inviteret, men han udtaler i den serbiske presse, at han først vil tage en beslutning i morgen om en eventuel deltagelse.

12 kommentarer
Vis kommentarer