Skifte meldes på plads: Boilesen enig med ny klub

Nicolai Boilesen skifter ifølge tyrkisk avis til Trabzonspor, når juni bliver til juli

Nicolai Boilesen skifter angiveligt til tyrkisk fodbold (Foto: Lars Poulsen)
Nicolai Boilesen skifter angiveligt til tyrkisk fodbold (Foto: Lars Poulsen)

Nicolai Boilesen var sidste sæson anfører for Ajax, men blev så uvenner med klubben, og han røg helt ud i kulden og fik ikke en eneste kamp på førsteholdet i den netop overståede sæson.

Denne sommer er den danske venstreback fri af kontrakten med hollænderne, men nu er Boilesen angiveligt blevet enig med den tyrkiske klub Trabzonspor om en kontrakt. Det skriver tyrkiske Milliyet i hvert fald.

Avisen skriver, at Boilesens skifte til Trabzonspor først bliver officielt, når juni skifter til juli, og Boilesens kontrakt med Ajax officielt udløber.

Boilesen skulle angiveligt have været på besøg i Tyrkiet i fo

Den tyrkiske storklub har ikke vundet mesterskabet siden 2005, og sidste sæson var ganske forfærdelig for Tyrkiets største klub uden for Istanbul. Her endte man helt nede som nummer 12.

I Trabzonspor bliver Boilesen i givet fald anden dansker i historien. Tilbage i 1991/1992 spillede Lars Olsen 30 kampe for klubben i perioden op til EM-slutrunden, hvor Danmark vandt.

Boilesen har været i Ajax siden skiftet som 17-årig fra Brøndby i 2009. Den danske back fik debut allerede 3. april 2011, men nåede på grund af en skidt skadeshistorik blot 52 kampe for klubben, hvor det dog blev til hele fire mesterskaber.

Boilesen og Bendtner er begge røget af landsholdet på grund af manglende spilletid (Foto: Lars Poulsen)
Boilesen og Bendtner er begge røget af landsholdet på grund af manglende spilletid (Foto: Lars Poulsen)
 

Med den manglende spilletid i Ajax har Boilesen mistet sin sikre plads som venstreback på landsholdet, hvor Riza Durmisi i stedet har taget over.

- Det har været det allerhårdeste ved at være smidt i dybfryseren i Ajax, at jeg ikke kunne være med til at hjælpe landsholdet i efterårets vigtige kampe. Det var virkelig tungt, sagde Boilesen til Ekstra Bladet tidligere på året.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til spillerens nye klub fra Boilesens far og agent, Kenny Boilesen, men foreløbig uden held.

Skiftet til Trabzonspor falder dog fint i tråd med, at den tyrkiske klub er ramt af økonomiske sanktioner fra UEFA og derfor ikke må købe stort ind. Da Boilesen er uden kontrakt, så vil han kommer transferfrit til Tyrkiet.

En skuffet Åge Hareide takker Christian Eriksen for kampen. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 4. jun. 2016 - kl. 09:39 Ekstra Bladets dom: Her går det godt og skidt, Åge

Se også: Hektisk transfer-sommer: Disse danskere kan stå foran klubskifte

Se også: Efter Hareides udstrakte hånd: Boilesen øjner lys i mørket

Se også: Dansk stortalent: Jeg savner Brøndby

Se også: Agger talte sort mod FCK: Jeg kunne ikke styre min krop

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere