Annonce:
Annonce:

Skotland sikrer sig andenplads efter Danmark med pligtsejr

Skotland skal ud i playoff-kampe om en VM-billet efter gruppens andenplads blev sikret med sejr i Moldova

Nathan Patterson bragte Skotland i front med 1-0 mod slutningen af første halvleg. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Nathan Patterson bragte Skotland i front med 1-0 mod slutningen af første halvleg. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det skotske fodboldlandshold er klar til playoff-kampe for at kvalificere sig til VM i Qatar.

Med en pligtsejr på 2-0 fredag over Moldova kan Israel ikke længere indhente Skotland i kampen om andenpladsen i gruppen efter suveræne Danmark.

Hverken Skotland eller Danmark har dermed noget at spille for, når de to landshold mødes mandag i Glasgow i den sidste kvalifikationskamp.

De ti toere i VM-kvalifikationsgrupperne kvalificerer sig til playoff-kampe sammen med to gruppevindere fra Nations League. De i alt 12 lande spiller om tre billetter til VM.

De skotske gæster fik allerede efter blot to minutter bolden i nettet og var på vej mod den forventede sejr. Men målet blev korrekt annulleret for offside.

Presset fortsatte dog ufortrødent mod det moldoviske mål. Anfører Andrew Robertson havde en stor chance efter et kvarter, da han trak forbi en mand og ind i feltet, men skuddet var lige på målmanden.

Annonce:

I stedet var Skotland fem minutter efter tæt på at få sig en overraskelse.

Moldova fik endelig et længere opspil i gang, og et fremragende indlæg fra højre endte i hovedet på anfører Artur Ionita. Men en hurtig reaktion fra Craig Gordon i det skotske mål betød, at kampen stadig var målløs.

Skotland kunne endelig ånde lettet op godt fem minutter før pause, da der kom hul på bylden. Efter et flot opspil i højre side blev 20-årige Nathan Patterson spillet fri i feltet, og bankede bolden i det lange hjørne med venstrefoden.

Det var højrebacken fra Rangers FC's første landskampsmål.

20 minutter inde i anden halvleg udbyggede Skotland føringen. Nathan Patterson var igen på spil i højre side og kom til baglinjen i feltet, hvor han lagde bolden ind til Southampton-angriberen Ché Adams foran mål, der sikkert sparkede den i nettet.

Annonce:

Moldova fik med knap ti minutter igen en oplagt mulighed for at stable et comeback på benene. Vadim Rata fik chancen fra straffesparkspletten, men skød direkte på Craig Gordon i midten af målet. Den efterfølgende retur kunne Rata heller ikke få skubbet ind, og bedre chance fik Moldova ikke.

Danmark spiller fredag klokken 20.45 mod Færøerne i Parken.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: