Slår alle forgængerne: Hjulmands vilde førsteplads

Sejrene over Frankrig og Østrig sikrer ikke alene Danmark en sjælden førsteplads i Europa - Kasper Hjulmands pointgennemsnit imponerer også

Kasper Hjulmand jubler i Wien mandag aften. Generelt har landstræneren meget at smile af i sit embede. Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand jubler i Wien mandag aften. Generelt har landstræneren meget at smile af i sit embede. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Der var gang i diskussionen i det danske fodbold-landskab, da Dansk Boldspil-Union i juni 2019 valgte ikke at forlænge med daværende landstræner Åge Hareide.

For nordmandens pointgennemsnit var historisk højt.

Men DBU ville noget andet og ansatte Kasper Hjulmand.

Det har de færreste ærgret sig over siden.

Mandag aften vandt Hjulmand sin 21. landskamp i spidsen for Danmark - i sit 30. forsøg. Og dét efter han førte holdet til andenplads foran England i Nations League OG stod bag semifinalen ved EM sidste sommer.

Tabte tre kampe
Læg dertil at landsholdet under Kasper Hjulmand vakte opsigt verden over med de ni VM-kvalifikationssejre i træk sidste år, hvilket sikrede en plads i Qatar senere i år.

Syv gange er han gået fra banen som taber. Her er han dog ringere end forgængeren, der tabte blot tre kampe i sine 40 landskampe for Danmark. Blandt Hjulmands resultatmæssige nedture skal dog findes EM-premieren mod Finland og VM-kvalifikationskampen i Glasgow, hvor Danmark havde sikret sig en billet til turneringen i Qatar.

Det giver alt i alt et pointgennemsnit på 2,17.

Åge Hareide havde ved afslutningen på sine tre år i spidsen for Danmark 20 sejre og 17 uafgjorte i 40 kampe. Det sikrede et snit på 1,93.

Derfor tæller alle sejre
Det er dog et stykke tid siden, Kasper Hjulmand på den konto passerede Hareide. Trods en resultatmæssig skidt start med nederlag til Belgien og uafgjort mod England i de første to kampe overhalede han Hareide med fem sejre i træk og har siden ligget stabilt omkring to point i snit.

Kasper Hjulmands 30 landskampe har budt på:

Seks EM-kampe (Tre sejre og tre nederlag)

Ti VM-kvalifikationskampe (Ni sejre og ét nederlag)

Otte Nations League-kampe (Fem sejre, én uafgjort og to nederlag)

Seks venskabskampe (Fire sejre, én uafgjort og ét nederlag)

21 sejre, to uafgjorte og syv nederlag

 

2020

5. sep.: 0-2 til Belgien (NL, Kbh)

8. sep.: 0-0 mod England (NL, Kbh)

7. okt.: 4-0 over Færøerne (Herning)

11. okt.: 3-0 over Island (NL, Reykjavik)

14. okt.: 1-0 over England (NL, London)

11. nov.: 2-0 over Sverige (Brøndby)

15. nov.: 2-1 over Island (NL, Kbh)

18. nov.: 2-4 til Belgien (NL, Leuven)

 

2021

25. mar.: 2-0 over Israel (VM-kval, Tel Aviv)

28. mar.: 8-0 over Moldova (VM-kval, Herning)

31. mar.: 4-0 over Østrig (VM-kval, Wien)

2. jun.: 1-1 mod Tyskland (Innsbruck)

6. jun.: 2-0 over Bosnien-Herzegovina (Brøndby)

12. jun.: 0-1 til Finland (EM, Kbh)

17. jun.: 1-2 til Belgien (EM, Kbh)

21. jun.: 4-1 over Rusland (EM, Kbh)

26. jun.: 4-0 over Wales (EM, Amsterdam)

3. jul.: 2-1 over Tjekkiet (EM, Baku)

7. jul.: 1-2 efs. til England (EM, London)

1. sep.: 2-0 over Skotland (VM-kval, Kbh)

4. sep.: 1-0 over Færøerne (VM-kval, Tórshavn)

7. sep.: 5-0 over Israel (VM-kval, Kbh)

9. okt.: 4-0 over Moldova (VM-kval, Chisinau)

12. okt.: 1-0  over Østrig (VM-kval, Kbh)

12. nov.: 3-1 over Færøerne (VM-kval, Kbh)

15. nov.: 0-2 til Skotland (VM-kval, Glasgow)

 

2022

26. mar.: 2-4 til Holland (Amsterdam)

29. mar.: 3-0 over Serbien (Kbh)

3. jun.: 2-1 over Frankrig (NL, Paris)

6. jun.: 2-1 over Østrig (NL, Wien)

Danmarks seneste sejre bringer os på verdensranglisten tættere på Mexico, der kun har hentet ét point i to kampe i begyndelsen af juni.

Men dén placering er i skrivende stund mindre relevant, da der er trukket lod til gruppespillet ved VM. Til gengæld er det interessant at se på ranglisten i Nations League, der danner grundlag for lodtrækningen til EM-kvalifikationen.

Den lodtrækning finder sted 9. oktober, og de ti bedst rangerede hold bliver topseedet. Danmark fører aktuelt ranglisten foran Portugal, Holland og Ungarn.

Skulle Danmark gå hen og vinde gruppen foran Frankrig, Kroatien og Østrig, venter Nations League Finals næste år i juni for de fire gruppevindere. Det vil samtidig betyde, at Danmark ved lodtrækningen til oktober kommer i én af de fire kvalifikationsgrupper, hvor der kun er fem deltagere, mens de øvrige grupper består af seks.

Eller sagt med andre ord: Sejrene i Frankrig og Østrig er hamrende vigtige - og det er de forestående hjemmekampe mod Kroatien og Østrig i den grad også.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Sur Hjulmand: - Horribelt og direkte farligt

Til grin i Wien: - Noget af det mærkeligste

Danske stjerner helt uenige om brøler

Trods sejr: To dumper med et brag!

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind