Spanien fik hug af Holland igen

Spanien formåede ikke at stille noget op mod et stærkt spillende hollandsk landshold, som hjemme vandt 2-0

Davy Klaassen bringer Holland på 2-0. (Foto: AP)
Davy Klaassen bringer Holland på 2-0. (Foto: AP)

Der var lagt op til lidt mere end bare en normalt venskabskamp, da Spanien gæstede Amsterdam Arena i en af tirsdagens største venskabskampe. Spanien kom nemlig sultne til Holland - sultne efter revanche eftersom Holland ved sommerens VM-slutrunde havde banket dem med hele 5-1.

Historisk set, og altså ikke kun ved VM, har Spanien det dog svært mod Holland, og det kom tidligt til udtryk i kampen.

Se også: Italien spolerer engelsk stime

Efter 13 minutter var Stefan de Vrij nemlig kommet med op i angrebet, og her headede han flot indlægget fra Wesley Sneijder forbi David de Gea.

Kun tre minutter senere var de unge hollændere igen på spil. Memphis Depay finder Ajax-spilleren Davy Klaasen på kanten af feltet. Klaasen får en klassisk tåhyler fyret på mål lige inden to spaniere nærmer sig ham, men De Gea redder. Dog holder Manchester United-keeperen ikke på bolden, og må se Klaasen være hurtigst på returbolden, som han sparker op i nettaget til 2-0.

Bum! Holland kommer på 2-0:

Det var også stillingen ved pausen, hvori Vicente del Bosque lavede to inskiftninger for gæsterne.

Ikke meget hjalp det dog, da Spanien aldrig fik fat i spillet. Hjemmeholdet dominerede kampen igennem, og sikrede sig til sidst også en komfortabel 2-0-sejr.

Se også: Zlatan scorer i svensk sejr over Iran

Dermed må spanierne tage hjem med hovedet bøjet, og vente på næste chance for at få den endegyldige revanche mod Holland.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere