Spanien og Italien fortsætter parløb før gruppefinale

Spanien vandt 2-1 i Makedonien, mens Italien ordnede Liechtenstein med 5-0 på hjemmebane

Foto: AP
Foto: AP

2. september er der lagt op til en gruppefinale mellem Spanien og Italien om en direkte billet til VM i fodbold næste sommer.

De to favoritter i VM-kvalifikationsgruppe G vandt begge søndagens kampe og står dermed noteret for 16 point efter seks spillerunder. De to holds eneste pointtab var 1-1-opgøret mod hinanden i oktober.

Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM, mens nummer to i gruppen med meget stor sandsynlighed ender i playoffkampe.

Spanien var på den papiret hårdeste opgave af de to favoritter søndag, da holdet gæstede Makedonien i Skopje. Opgaven blev dog løst, og Spanien vandt 2-1.

Spændingen var på vej væk allerede efter et kvarter, da David Silva for fjerde landskamp i træk fandt vej til nettet. Den vævre spanier modtog bolden i feltet, drejede rundt om sig selv og sendte sikkert bolden i mål.

Foto: AP
Foto: AP

Lidt over ti minutter senere fordoblede Diego Costa føringen, da han blot skulle sætte foden på et indlæg. Dermed synes kampen afgjort, men det var den ikke helt.

Spanierne begyndte at blive selvtilfredse, og det straffede Makedonien tyve minutter inde i anden halvleg.

Stefan Ristovski løb fra alle spanierne, før han bankede bolden ind bag David de Gea og op i nettaget.

Hjemmeholdet formåede dog ikke for alvor at komme tæt på point og en stor overraskelse.

Italien havde startproblemer mod Liechtenstein, der stadig er uden point i VM-kvalifikationen.

Der skulle 35 minutter og en genialitet fra Lorenzo Insigne til, at italienerne åbnede målscoringen i 5-0-sejren.

Efter pausen var Insigne i en assisterende rolle, da han spillede Andrea Belotti fri til 2-0-målet.

I kampens slutfase virkede spillerne fra Liechtenstein møre, og det udnyttede Eder, Federico Bernardeschi og Manolo Gabbiadini til at lave yderligere tre italienske mål.

I gruppens sidste kamp vandt Albanien 3-0 over Israel.

Afslører Mourinhos Dolberg-plan: Vidste alt om danskeren

Millionerne lokker: Legendarisk træner vælger Kina

Afviser storklub: De var ikke søde ved Laudrup

Drømmekasser: Van der Vaarts tre vigtigste scoringer

Seneste nyt

En del gerningsmænd synes at gå fri

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.