Annonce:
Annonce:

Spanien smider Nations League-sejr mod Portugal

Spanien burde have vundet Nations League-åbneren mod Portugal, der udlignede i kampens slutning

Ricardo Horta udlignede med ni minutter tilbage mod Spanien. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Ricardo Horta udlignede med ni minutter tilbage mod Spanien. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Slaget om Den Iberiske Halvø sluttede torsdag aften uden vinder. I Sevilla måtte Spanien nøjes med 1-1 mod Portugal, da de to store fodboldlande åbnede deres gruppe i det øverste lag af Nations League.

Spanien var længe bedst og havde chancer til at vinde, men et sent portugisisk mål sørgede for pointdeling, efter at udeholdet spillede sig meget op i opgørets sidste del.

På en flot fodboldaften i Sevilla var spanierne inspirerede fra kampens begyndelse. Angrebene rullede ned mod keeper Diogo Costa, der kun holdt stand i 24 minutter.

Da satte spanierne en kvik kontra op, og målræven Álvaro Morata scorede på Pablo Sarabias forarbejde.

Få minutter senere havde Carlos Soler muligheden for at øge, men hans afslutning blev blokeret.

Portugal havde noget sværere ved at skabe åbne chancer uden Cristiano Ronaldo, der startede på bænken.

Den gyldne mulighed kom efter et lille kvarter af anden halvleg, da Rafael Leao blev spillet helt fri foran mål, men den sidste spanske skanse, Unai Simon, reddede flot.

To minutter senere kom han så ind, Ronaldo, men det var Spanien, der først var tæt på scoring i superstjernens tilstedeværelse.

Morata blev spillet fri på kanten af offside, men hans afslutning blev en kende for smart og ramte ikke målet.

Det trak op til en kneben spansk sejr, men med ni minutter tilbage satte Portugal et perfekt angreb op, der gav udligning.

Fra højrekanten fandt João Cancelo angriberen Ricardo Horta med en præcis tværpasning, og Horta scorede med en flad inderside.

Alligevel fik Spanien en stor chance for at hive sejren hjem, da Jordi Alba fik en ripost fra målmanden, men fra få meters afstand headede Alba forbi kassen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: