Spansk vrede: Bale bag provo-banner

Real Madrid-fans har kritiseret Gareth Bale for, at han hellere vil gå 18 huller på golfbanen end at spille for kongeklubben. Wales' landsholdsstjerner kommer nu med et kækt modsvar

Highlights: Stjerneduoen Ramsey og Bale sender Wales til EM efter sejr over Ungarn.

Efter mere end seks år i Madrid kan Gareth Bale stadig ikke meget spansk.

Samtidig vælter de dårlige sager ned over den walisiske superstjerne - i hvert fald i klub-regi.

Han kom for sent til Champions League-kampen mod Club Brugge i oktober. Han har ikke spillet den seneste halvanden måned for Real Madrid, selvom han var blevet sin skade kvit. Og så er han blevet beskyldt for at være uinteresseret i holdkammeraterne og for at gå mere op i at spille golf end fodbold.

Netop Bales store interesse for golf blev bragt i spil, efter at Wales tirsdag aften spillede sig til EM-slutrunden med en sejr på 2-0 hjemme over Ungarn.

Nogle fans havde taget et banner med, som flere Wales-spillere tog med ind på banen efter kampen.

På banneret stod der:

'Wales. Golf. Madrid. I den rækkefølge'. Bag ved stod en glad og hoppende Gareth Bale i centrum af det hele.

Walisiske fans vil gerne have, at Bale har landsholdet som første prioritet, hvilket man må sige også er tilfældet for tiden. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Walisiske fans vil gerne have, at Bale har landsholdet som første prioritet, hvilket man må sige også er tilfældet for tiden. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Bale kan meget vel også ende i centrum, når han vender tilbage til Madrid. Flere fans er allerede vrede over banneret og ønsker, at Bale forlader klubben.



Skal spille golf
Mediet Radioestadio har ifølge SPORT tilbage i foråret hørt fra kilder i omklædningsrummet, at spilleren truede med at blive i klubben og hæve sin tårnhøje årsløn på næsten 127 millioner kroner.

Klubben skal bare betale, mener han.

- Hvis jeg skal spille golf, så gør jeg det, skulle Bale have sagt.

Det har waliseren stadig rig mulighed for i Madrid, hvis han ikke vil væk, da hans kontrakt først udløber i sommeren 2022.

Wales og Bale kan muligvis se frem til at møde Danmark ved sommerens EM-slutrunde i Parken. Det bliver enten waliserne eller slutrunde-debuterende Finland, som fuldender Danmarks gruppe, der allerede tæller Belgien og Rusland. Få ALT om EM-slutrunden på dansk grund LIGE her.

Humøret hos Gareth Bale var noget højere ved Wales' træning, end det har været i Madrid det seneste stykke tid. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 13. nov. 2019 - kl. 07:15 Kan ikke spille for Real Madrid: Nu er Bale pludselig frisk

Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 20. nov. 2019 - kl. 11:12 Nicki Bille færdig i klubben

Få dage før den officielle indvielse af Avanhard-stadionet i Pripjat eksploderede en reaktor på det nærliggende Tjernobyl-atomkraftværk, hvilket gjorde byen ubeboelig. Der blev aldrig spillet en officiel kamp på stadionet. Foto: Tilo Schaffrik / Instagram.com/wochenendnomade Sport og Spil Katastrofe ændrede alt: Naturen er ved at opsluge nyt stadion

Joachim Andersen sætter her sin signatur på aftalen med Lyon. Privatfoto Sport og Spil Bagom kæmpe-transferen: Sådan blev Joachim Danmarks dyreste

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere