Spillerkone tæt på sammenbrud: Var i chok

Victor Lindelöf er netop blevet far, men for Manchester United-spilleren og hans kæreste var dagene op til forfærdelige

Lindelöf-parret på den røde løber til en galla i Manchester United i efteråret 2017. Foto: Splash
Lindelöf-parret på den røde løber til en galla i Manchester United i efteråret 2017. Foto: Splash

Det vakte opsigt og nogle hidsige debatter især på de sociale medier, da Manchester United-spilleren Victor Lindelöf pludselig meldte afbud til det svenske landsholds kampe i EM-kvalifikationen.

Det var ingen hemmelighed, at hans kæreste, Maja Nilsson Lindelöf, var gravid og havde termin lige rundt om hjørnet, men der var ingen meldinger om, at fødslen trods alt var nært forestående.

Derfor fik han nogle gevaldige prygl i offentligheden, og der blev spekuleret nok så meget i hans fravalg af landsholdet.

Årsagen var lige så bemærkelsesværdig, som den var foruroligende.

For graviditeten hos Maja skred ikke frem, som den skulle.

Det fortæller hun i et meget følelsesladet blogindlæg efter fødslen, der i sidste ende gik godt.

- Vi er så lykkelige. Og det her er den største glæde i livet. Min søn. Jeg kommer til at gøre alt for ham. Herregud. Det er alt for stort til at skrive her. Og nu tuder jeg igen, skriver hun hudløst ærligt.

Inden da måtte de nogle forfærdelige dage igennem. For der var opstået komplikationer. Parret havde dagen inden landsholdsudtagelsen fået at vide, at fostret ikke voksede, som det skulle. Kun hovedet fortsatte sin naturlige vækst.

- Vi sad på hospitalet for at få en ultralydsscanning, urolige over svarene og med 1000 spørgsmål til lægen. Så ringede Victors telefon hvert kvarter med spørgsmål om pressekonference, spekulationer og trusler. Jeg fik kommentarer om, at jeg burde blive skudt, og at Victor er en landsforrædder. Altsammen fordi Victor forbeholdt sig retten til at holde sin søns helbred og fødsel for sig selv, skriver Maja Nilsson Lindelöf.

Victor Lindelöf i nærkamp med Raheem Sterling under VM, hvor Sverige og England mødtes i kvartfinalen. Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
Victor Lindelöf i nærkamp med Raheem Sterling under VM, hvor Sverige og England mødtes i kvartfinalen. Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
 

Afbuddet var let for United-spilleren. For lige i de timer var verden ved at bryde sammen. Og så er fodbold trods alt sekundært.

- I chok sad vi derhjemme i sofaen og ringede til vores familier for at fortælle om det. Jeg kan huske, at jeg sad i sofaen, klappede på maven og græd hvert eneste minut over, at hele min virkelighed havde forandret sig.

- Min normale, sunde graviditet var pludselig blevet noget andet. Min søn, som havde vokset, som han skulle, var pludselig holdt op med det og vejede for lidt i forhold til sin alder, beretter hun.

Hvis Victor og Maja gik på de sociale medier, åbnede aviser eller tændte for tv'et, ville de med en vis sandsynlighed opleve, at der blev diskuteret og talt om hans afbud.

For var han blevet væk fra landsholdet i protest mod landstræner Janne Andersson? Var der ligefrem uro i den svenske lejr?

Ingen skal blande sig!
Spørgsmålene var mange. Især fordi hovedpersonen selv lukkede helt ned, og at ingen fans eller medier fik de svar, de så inderligt brændte efter.

Netop den efterspørgsel, de krav og alle spekulationer hænger Maja Nilsson Lindelöf ud af halsen.

For hvad havde de regnet med? At parret ville stille sig frem i al offentlighed og holde pressemøde om Majas graviditet og forklare, at de gennemgik en personlig krise, hvor de inderst inde var bange for, at deres barn ikke ville blive så velskabt, som de havde drømt om?

- Hvem vil fortælle det til nogen, som ikke er nærmeste familie? Og hvornår holdt man op med at forstå betydningen af 'private anliggender'?. spørger hun.

- Hvilket menneske i hele verden ville fortælle pressen, at ens baby ikke vokser i maven, som han skal?

- Hvis nogen anden end vores nærmeste omgangskreds havde fået nys om omstændighederne, var mit hjerte blevet knust. Ingen skal blande sig i vores privatliv.

- Ingen har noget med min søns velbefindende eller min graviditet at gøre, skriver hun.

Hun endte med for tre dage siden at føde en velskabt søn, så de kunne gøre alle bekymringer til skamme.

Se også: Så du det? Danske eksperter går jubel-bananas

Landsholdsfodbold - 24. mar. 2019 - kl. 11:00 Norsk kommentator går amok over gigantisk afbrænder

Se også: Han tager Europa med storm: Barça pønser på kæmpe transfer

Se også: Boksestjernen chokerer: Bor han virkelig sådan?

Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

10 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport