Spillerne og DBU i åben krig: Nu strides de igen om millioner

Spillerforeningen truer DBU med stævning for omkring tre millioner kroner for gamle sponsoraftaler

Hør mere om konflikten her

En ny millionkonflikt mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen kan ende i retten.

Således oplyser DBU til Ritzau, at Spillerforeningen har varslet en stævning for 2.975.000 plus renter som ekstra betaling for sponsoraftaler i perioden fra 2004 til 2011, hvor Arla og Dong var sponsorer.

- Jeg mener bestemt ikke, at der er noget at komme efter, siger DBU's direktør, Claus Bretton-Meyer, der ønsker sagen vurderet af en ekstern advokat og revisor samt andre relevante personer.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, bekræfter over for Ritzau, at man har sendt et udkast til stævning, da man føler sig berettiget til et beløb i underkanten af tre millioner kroner.

- Vi har en diskussion om nogle udeståender fra den periode. Der er sendt masser af kommunikation og også et udkast til stævning, siger Mads Øland.

Det ville være synd at sige, at klimaet mellem spillerne og DBU er særligt sundt. Foto: Anthon Unger
Det ville være synd at sige, at klimaet mellem spillerne og DBU er særligt sundt. Foto: Anthon Unger
 

Det er mindre end tre måneder siden, at DBU tabte en voldgiftssag til Spillerforeningen og de danske landsholdsspillere. Ved den lejlighed blev DBU dømt til at skulle betale mere end tre millioner kroner.

- Jeg havde en opfattelse af, at vi fik trukket en streg i sandet med voldgiftssagen, siger Bretton-Meyer.

- Men Spillerforeningen mener ikke, at der har været fuld afregning til spillerpuljen. Det har vi gravet os ned i, og vi kan ikke genkende det. Det blev afregnet for mange år siden, uddyber DBU-direktøren.

Denne sag er blot den seneste uheldige episode i Bretton Meyers tid i spidsen for DBU

Få overblikket over de mange møgsager her
Direktør i DBU Claus Bretton-Meyer har på lidt over et år allerede samlet en række møgsager sammen (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Bretton-Meyers mange møgsager

For to uger siden meldte flere A-landsholdsspillere sig på banen med hård kritik af DBU. Williams Kvist og anfører Simon Kjær følte sig direkte modarbejdet af forbundet.

Kort efter langede Christian Eriksen ud efter DBU, da han mente, at der mangler professionalisme omkring behandling og kost på landsholdet.

Claus Bretton-Meyer vil ikke afvise, at der er et sammentræf.

- Det kan jeg ikke afvise. Vi drøfter lige nu med spillerne sagen om kost og behandling, hvilket vi har gjort længe.

- Derudover er vi midt i forhandlinger om aftaler med U21-landsholdet og kvindelandsholdet, og vi skal genforhandle med A-landsholdet næste år. Jeg skal ikke kunne sige, om der er et sammenfald i det, siger direktøren.

Bretton-Meyer har haft et hav af møgsager i sin tid i spidsen for DBU. Foto: Philip Davali
Bretton-Meyer har haft et hav af møgsager i sin tid i spidsen for DBU. Foto: Philip Davali
 

Han undrer sig over Spillerforeningens timing.

- Vi oplever forstyrrende elementer gentagne gange på tidspunkter, hvor vi ønsker fokus på det sportslige og de forestående vigtige landskampe, siger han.

- Kan forholdet mellem DBU og landsholdsspillerne holde til endnu en langtrukken sag?

- Jeg oplever, at vi har en god dialog og et godt forhold til spillerne. Derfor har jeg svært ved at se andet end, at det er Spillerforeningen, der har behov for at grave i gamle aftaler fra 2004 til 2011.

- Jeg kan ikke forestille mig, at spillerne har det fokus. Men det er blot min antagelse, siger Claus Bretton-Meyer.

Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Årets danske sportsskandaler: Her gik det helt galt i 2016

Thomas Christensen er den stærke mand i konflikten mellem DBU og landsholdet. (Foto: Ole Frederiksen) Sport og Spil Det endelige opgør: De afgør fodbold-konflikten

DBUs formand, Jesper Møller, vil ikke blande sig i balladen med landsholdsspillerne. Foto: Tariq Mikkel Khan. Landsholdsfodbold - 24. jan. 2017 - kl. 20:41 DBU-balladen: Formanden stikker halen mellem benene

Claus Bretton-Meyer giver Christian Eriksen ret i kritikken af maden i Polen. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 24. jan. 2017 - kl. 17:28 DBU-boss giver Eriksen ret: Maden var elendig i Polen

88 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere