Danmark tog tirsdag aften sin første sejr ved EM, da Finland blev slået 1-0 på Pernille Harders scoring små 20 minutter før tid.
Men hvis spillerne havde drømt om at ligge og snooze hele formiddagen, blev de klogere. Natten og morgenen bød således kun på en overraskelse.
- Ikke andet end at vi fik dopingbesøg i morges, så spillerne slap for at sove længe, lød det fra Lars Søndergaard forud for onsdagens restitutionstræning.
Han kunne dog berolige med, at kontrollen 'først' dukkede uanmeldt op klokken otte. Og spillerne skulle jo sådan set træne alligevel, så det går nok.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Til gengæld kunne landstræneren ikke afsløre så mange detaljer fra busturen hjem fra Milton Keynes til London tirsdag aften, for spillerne havde ganske enkelt fået deres egen bus og slap derfor for, at staben kiggede dem over skuldrene.
Sanne Troelsgaard løftede dog lidt af sløret for planerne, inden de satte sig på bussen.
- Nu har vi en bustur tilbage til hotellet, så vi har fået en pastasalat, så det skal fejres med lidt mad. Og så har vi alle sammen fået en Max (Pepsi, red.), så vi skal drikke noget sodavand og få fyldt godt op på depoterne.
Så helt vildt gik det nok ikke for sig.
Læs også: Kom helt tæt på dansk verdensmester
Artiklen fortsætter under billedet ...
Pernille Harder slog hovedet voldsomt sammen med en finne i slutminutterne, men ifølge Lars Søndergaard burde der ikke være fare for, at hun ikke spiller mod Spanien i den afgørende gruppekamp lørdag.
- Hun havde det godt her til morgen, lød det kort.
Samme meldinger kom fra hovedpersonen i går aftes. Det kan du læse mere om her.