Spillerne står fast: Flere penge eller ingen top 4

- Vi kan ikke blive nummer fire i verden, hvis ikke der bliver investeret og optimeret meget mere for kvindelandsholdet, mener Barcelona-spilleren Line Røddik Hansen  

Danmark havde lige tabt EM-finalen til Holland og sikret sig sølvet. En imponerende bedrift, der fik hele fodbold-Danmark på mærkerne. For det var helt uventet, at de danske fodboldkvinder i den grad kunne chokere hele fodbold-Europa.

Men det fik i sandhed også DBU’s formand, Jesper Møller, til at drømme stort for fremtidens kvindelandshold.

Se også: Ministeren ærgrer sig: Synd for fansene

Da spillerne dagen efter finalen blev hyldet i Viborg og siden på Københavns Rådhus, skruede han gevaldigt op for fremtidens forventninger til kvinderne.

- Vi skal til VM i Frankrig. Og vi skal ikke bare til VM i Frankrig. Vi kommer for at vinde, og vi kommer for at slutte i top-4, lød meldingen fra Jesper Møller til DR i forbindelse med receptionen på Viborg Rådhus.

Formanden tilføjede:

- Det her giver os et boost, som ikke havde turde håbe på, sagde Jesper Møller og pointerede, at en semifinale ved VM i Frankrig samtidig udløser en billet OL i Tokyo.

Danmark har ikke den store tradition for at deltage ved VM for kvindefodbold. Senest Danmark var repræsenteret var tilbage i 2007.

Landsholdsprofilen Line Røddik Hansen, der til daglig optræder i Barcelona, kan ikke blive uenig med Jesper Møller i, at ambitionen er at komme langt i kvalifikationen og siden kvalificere sig til VM.

Men hun afviser fuldstændig, at det danske kvindelandshold kan opfylde formandens ambition om top-4 i verden uden, at der investeres langt større summer i fremtidens kvindelandshold.

- Det er bare at se på de lande, vi skal slå for at være nummer fire. Vi er simpelthen nødt til at skabe professionelle forhold, der matcher de ambitioner og mål, der er. Og det kræver, at vi investerer i vores hold, skriver Line Røddik Hansen i en mail til Ekstra Bladet.

USA er aktuelt nummer ét på verdensranglisten, mens Tyskland, som Danmark besejrede i EM-kvartfinalen, er nummer to. England er nummer tre, Frankrig nummer fire, mens Danmark lige nu blot er nummer 12 over de bedste kvindelige fodboldnationer i verden.

DBU bruger i dag 15-17 mio. kr. på kvindefodbolden på årsbasis kan man indenfor de rammer opfylde ambitionen om at blive nummer fire i verden?

- Det korte svar er nej, det kan man ikke. De landshold, vi kæmper med og mod, har budgetter på 5-16 mio. euro. (37,5 mio. kr.–120 mio. kr.). Så der skal investeres og optimeres nu, hvis vi skal på omgangshøjde med dem. Vi har skabt et fantastisk resultat ved EM, men det kræver, at vi også bliver prioriteret økonomisk, hvis vi skal kunne holde det niveau og blive endnu bedre, skriver hun i en mail.

Har du kendskab til hvad jeres konkurrenter (i andre top 4-6 lande aflønnes med)?

- Jeg har en viden om, at der gælder andre forhold for spiller-kolleger på andre landshold i toppen. Vi kommer ikke til at nå de beløb, de får, med de økonomiske krav, vi stiller nu. Men vi tager et nødvendigt skridt fremad, hvor det bliver muligt at optimere og udfordre dem rent sportsligt. Jeg vil slet ikke sammenligne med de vilkår og den løn, vi fik med dem gamle aftale. Den gamle aftale er helt bagefter, i forhold til hvad de får på andre landshold, pointerer hun.

Hvis DBU ikke vil udvide den økonomiske ramme mere end tilfældet er nu, er det så total urealistisk at tale om jer i top-4 eller for den sags skyld top-8 på verdensplan?

- Det vil være urealistisk at tale om os som top 4- eller top 8-nation, hvis ikke der sker en markant forbedring. Vi er så langt bagude på vores økonomi og rammer, at det kræver en målrettet investering i os, hvis vi skal komme derop og kunne bide os fast. Vi har en trup med masser af talent og masser af kvalitet, men talent og kvalitet skal også have rammerne til at udfolde sig for at skabe resultater og være en stabil top 4 eller 8 nation, mener hun.

Se også: Kvinderne får massiv støtte: Foreslår boycot af herreholdet

Se også: Historisk krig med spillerne: VM-strejke aldrig sket før

Se også: Aflysning kan få fatale konsekvenser

Se også: Konflikten får konsekvenser: Landskamp aflyst

Her kan du bestille Ekstra Bladets magasin - Brøndby Biblen:

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen