Stærkt bekymret landstræner fik det helt dårligt

Den norske landstræner var godt tilfreds med resultatet og pointene, men ikke spillet

Åge Hareide fik det decideret dårligt af de danske afbrændere. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide fik det decideret dårligt af de danske afbrændere. Foto: Lars Poulsen

ALMATY (Ekstra Bladet): Panderynkerne var dybere end sædvanligt, da Åge Hareide efter kampen både skulle svare på opholdet i Kasakhstan, stemningen på stadion og hvordan modstanderholdet skulle blive bedre…

Det kom han igennem, men det var ingen overstadig træner, der udlagde 3-1-sejren. Ikke mindst åbningen på kampen var han stærkt bekymret over.

-  Vi var urolige på bolden. Måske var vi nervøse, fordi kampen skulle vindes, og det virkede som om, at de påvirkede spillerne.

- Samtidig så var jeg helt dårlig over, at vi brændte så store chancer for det kan som regel ramme en. Endelig, så var vi måske for nonchalant da vi var 11 mod 10, sagde Åge Hareide, der dog havde overskud til at bredt smil også:

- Ja, vi tog nok forskud på ferien lidt for tidligt, men at vinde på en dårlig dag er heller ikke ringe – og så nemt er det heller ikke tage at tage til Kasakhstan og vinde, lød det fra nordmanden.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai Jørgensen var årsag til Hareides bekymrede panderynker - men han gjorde det heldigvis godt igen og får her tak fra landstræneren. Foto: Lars Poulsen
Nicolai Jørgensen var årsag til Hareides bekymrede panderynker - men han gjorde det heldigvis godt igen og får her tak fra landstræneren. Foto: Lars Poulsen
 

Han var dog også glad for, at netop Nicolai Jørgensen og Kasper Dolberg begge fik scoret.

- Det er utroligt vigtigt, at de laver mål for landsholdet også. Det nytter ikke, at de kun scorer i Feyenoord og Ajax.

- Med en 2-0-føring, så var anledningen til at spille med dem begge og det vil jeg kalde et vellykket eksperiment med Nicolai Jørgensen ude til venstre og Kasper Dolberg centralt, sagde Åge Hareide.

Tilmed kan landstræneren glæde sig over, at Andreas Cornelius vender tilbage fra karantæne til gyseren mod Polen i Parken til september.

Til gengæld var der en god forklaring på, at Yussuf Poulsen måtte forlade banen i anden halvleg. Et gult havde nemlig kostet ham kampen mod Polen og den chance ville Åge Hareide ikke tage.

Artiklen fortsætter under billedet

Den danske startopstilling i sejren mod Kasakhstan. Foto: Lars Poulsen
Den danske startopstilling i sejren mod Kasakhstan. Foto: Lars Poulsen
 

Sejren var det vigtigste for Eriksen
Med sort kasket, sort jakke og sorte bukser smilede Christian Eriksen efter sejren over Kasakhstan, da sæsonens sidste kamp – nummer 61 – var overstået med succes.

Hverken Rumænien og Polen formåede at vinde i Kasakhstan, det gjorde Åge Hareides tropper, selv om sejren var mere opløftende end spillet på banen.

Den danske kreatør scorede igen på landsholdet, hvor han nu har otte træffere i 12 landskampe under Åge Hareide, men indsatsen og spillet kommer ikke til at gå over i historiebøgerne som mindeværdige.

- Det var meget rodet og mindre sjov kamp at spille specielt før pausen. Vi kom til at løbe en del, især da vi spillede 11 mod 11. Jeg tror ikke, det bliver en kamp, hvor trænere kommer til at sidde og nyde, når de skal se den igen, siger Christian Eriksen

Artiklen fortsætter under billedet

Christian Eriksen var sikkerheden selv på straffesparket og har nu scoret otte gange i 12 kampe under Åge Hareide. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen var sikkerheden selv på straffesparket og har nu scoret otte gange i 12 kampe under Åge Hareide. Foto: Lars Poulsen
 

Kong Christian strålede ikke som han plejer før pausen, hvor kreatøren havde svært ved at finde fodfæste. Til gengæld lyste han op i anden halvleg, hvor pladsen blev større, fordi Kasakhstan var reduceret til ti mand.

Han scorede på straffespark og havde et par fine frispilninger og en afslutning, der blev blokeret.

- Vi kom til at løbe efter dem i starten. Det blev alt for uorganiseret, erkender Christian Eriksen, der kalder de tre point for en god afslutning på sæsonen og med forventning om at udbygge pointhøsten til efteråret, når de fire afgørende kampe skal spilles til efteråret.

- Nu gælder det Polen, som er stukket af i vores pulje. Jeg er sikker på, vi har lært noget af den kamp, vi spillede dernede, siger Christian Eriksen, der kan se frem til én måneds ferie uden fodbold.

Eriksen med otte mål i 12 kampe

Christian Eriksen har haft en blændende start siden Åge Hareide tiltrådte 1. marts sidste år. Med scoringen mod Kasakhstan har Tottenham-kreatøren nu scoret otte mål i 12 landskampe med nordmanden ved roret. Under Morten Olsen scorede Christian Eriksen blot seks mål i 57 landskampe.

10. juni 2017: Kasakhstan 2-0 (1 mål)

6. juni 2017: Tyskland 1-1 (1 mål)

11. november 2016: Kasakhstan 4-1 (2 mål)

4. september 2016: Armenien 1-0 (1 mål)

7. juni 2016: Bulgarien 4-0 (3 mål)

 

To danskeren lyste op i den uskønne kamp. Tjek Ekstra Bladets karakterer her

Vild historie! Midt under Danmarks landskamp meldte fransk topklub ud, at den kun mangler lægetjekket for at købe dansk landsholdsspiller. Læs den historie her

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere