Annonce:
Annonce:

Stjernerne pegede på Kvist: Sådan løste han landsholdskrisen

- For mig har det handlet om at vise ansvarlighed og kunne se tingene fra begge sider. Det sagde jeg også til spillerne, da de spurgte mig, siger William Kvist, der er landsholdets spillerråd blev bedt om at deltage i forhandlingerne om en ny landsholdsaftale

FCK's William Kvist spillede en afgørende rolle, da DBU og Spillerforeningen landede en ny landsholdsaftale. Foto: Philip Davali
FCK's William Kvist spillede en afgørende rolle, da DBU og Spillerforeningen landede en ny landsholdsaftale. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

BORDEAUX (Ekstra Bladet): Det var landsholdets største stjerner, der ønskede William Kvist som kriseknuser i konflikten mellem DBU og Spillerforeningen.

Anfører Simon Kjær, Kasper Schmeichel og Christian Eriksen, der lige nu udgør spillerrådet på landsholdet, bad to gange William Kvist gå ind i forhandlingerne om en ny landsholdsaftale.

Første gang, de spurgte, var Kvist ikke stoppet på landsholdet, og han afslog. Anden gang var under VM, da William Kvist havde besluttet sig for at stoppe i rødt og hvidt efter slutrunden i Rusland.

- Det var ikke noget, jeg havde i tankerne, men spillerrådet spurgte to gange, siger William Kvist, der frem til sit landsholdsstop selv var en del af spillerrådet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Anfører Simon Kjær (tv.) var en af dem, der ønskede William Kvist (th.) som forhandler. Foto: Lars Poulsen
Anfører Simon Kjær (tv.) var en af dem, der ønskede William Kvist (th.) som forhandler. Foto: Lars Poulsen

Kvist takkede anden gang ja til udfordringen, men gjorde det fra starten klart, at han ikke sad ved bordet for at få mest muligt raget over til spillerne.

Annonce:

- For mig har det handlet om at vise ansvarlighed og kunne se tingene fra begge sider. Det sagde jeg også til spillerne, da de spurgte mig.

- Jeg fortalte dem, at de skulle vide, at jeg var der for at få en løsning og ikke for, at alt skulle gå den ene eller den anden vej. Det handlede om det landshold, som jeg holder meget af.

Sammen med DBU-toppen fik William Kvist forhandlet en ny landsholdsaftale på plads. Den løber frem til 2024, og et element i den er, at tilliden skal genopbygges mellem Spillerforeningen og DBU.

For den har ikke haft det for godt, og lavpunktet var konflikten i starten af september, der truede dansk landsholdsfodbolds fremtid.

- Vi skal have tilliden tilbage til hinanden. Det har været vigtigt for mig. Den skal bygges op, for brændt barn skyr ilden. Det er en naturlig reaktion, men der er nogen, der skal springe ud af det først.

Annonce:

- Der vil altid være tvister, sådan er det også i klubberne, men forhåbentlig kan de løses tidligere og hurtigere nu. Det håber jeg på, at jeg har været med til at bidrage til, siger William Kvist.

Artiklen fortsætter under billedet...

William Kvist nåede 81 landskampe. Den sidste mod Peru under VM. Foto: Gregers Tycho/Ritzau
William Kvist nåede 81 landskampe. Den sidste mod Peru under VM. Foto: Gregers Tycho/Ritzau

For FCK’eren var det også en mulighed at lære noget nyt og få prøvet sig selv af samtidig med, at han kunne give noget tilbage.

Det sidste betyder meget for Kvist.

Han sætter en ære i at kunne hjælpe der, hvor der er brug for det. Og selv om det ikke kan måle sig med at synge nationalsang i Parken, er han stolt over sin ’sidste kamp’, der altså foregik for en uges tid siden ved forhandlingsbordet en sen nattetime på et hotel i Aarhus.

- Det er selvfølgelig noget helt andet, men ligesom jeg er stolt af mine landskampe og slutrunder, er jeg stolt over at have været med til det her.

- Det endte trods alt meget godt, så det rangerer relativt højt hos mig, at jeg har fået sat et aftryk, siger William Kvist til Ekstra Bladet fra en bænk på det næste nye stadion i Bordeaux, hvor FC København torsdag aften spiller Europa League.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet...

William Kvist blev årets spiller i både 2010 og 2011. Foto: Claus Bonnerup
William Kvist blev årets spiller i både 2010 og 2011. Foto: Claus Bonnerup

Der sidder Kvist nok også, når kampen mod Bordeaux går i gang, men det kan gå en ganske godt, selv om man bruger meget tid på bænken.

Tag nu for eksempel Peter Møller, der er nyudnævnt fodbolddirektør i DBU. En udnævnelse, der ifølge Kvist er et skridt i den rigtige retning i operation ’genopret tilliden’.

- Det glæder jeg mig meget over, for Peter er et godt valg som bindeled. Han har selv spillet - godt nok ikke særlig godt - og ved derfor, hvad det handler om. Det er det vigtigste i forhold til spillerne.

- Jeg er sikker på, at han bliver en god frontfigur for landsholdsprojektet, siger William Kvist, der nåede at spille samme med Peter Møller i FC København og faktisk mener at have noget til gode fra den tidligere landsholdsangriber.

Annonce:

- Han skylder mig stadig en skulptur fra den ene gang, at jeg blev årets spiller. Han var vært for gallashowet og sagde, at han nok skulle tage prisen med til William.

- Jeg var på træningslejr med Stuttgart og kunne ikke deltage, men jeg har aldrig set så meget som skyggen af den skulptur, så den vil jeg gerne efterlyse, griner Kvist, der både blev årets fodboldspiller i 2010 og 2011.

Ståle efter 'arrogant' kollaps: Vi fortjente at blive straffet

Peter Møller varsler ændringer: Vil ikke ske på min vagt

Genforenet med Hareide: Han er blevet en voksen dreng

Superligaen indefra: Her er julegaven til AGF

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: