Stopper efter gigantisk succes

Jill Ellis takker af som landstræner for det amerikanske kvindelandshold i fodbold, som for nylig vandt VM

Jill Ellis har ført USA til sejr i 102 ud af 127 kampe, mens hun har stået i spidsen for kvinderne. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Jill Ellis har ført USA til sejr i 102 ud af 127 kampe, mens hun har stået i spidsen for kvinderne. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Hun har ført USA's kvindelandshold i fodbold til sejr i 102 ud af 127 kampe og undervejs vundet VM to gange, men nu er det slut.

Jill Ellis stopper som landstræner for de amerikanske fodboldkvinder efter fem år på posten.

Det meddeler Det Amerikanske Fodboldforbund på sin hjemmeside.

Ellis' kontrakt udløber onsdag, og selv om der i den er indlagt en option, der giver mulighed for at forlænge kontrakten til og med næste års OL, så stopper den 52-årige landstræner altså.

Det gør hun, mens legen er god. I starten af juli vandt hun nemlig for anden gang VM i kvindefodbold med USA.

- Muligheden for at træne dette hold og arbejde med disse fantastiske kvinder har været mit livs største ære, siger Jill Ellis på Det Amerikanske Fodboldforbunds hjemmeside.

Mens Ellis ikke længere kommer til at være landstræner, så vil hun fortsat have en rolle inden for amerikansk kvindefodbold som ambassadør for fodboldforbundet.

Jill Ellis var også landstræner for USA, da amerikanerne vandt VM i 2015.

Kun en af de to herrer vil være Haas-kørere næste år. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Hockenheim: Haas-fyring undervejs

Med succes fra Sverige i bagagen har Olof Mellberg overtaget roret som manager i Fremad Amager. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Har været i Juventus: Nu er stjernen landet på Amager

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere